Ønske før kongres: Erhvervet må give flere penge til forskning

Torben Hansen ønsker sig frie penge til at geare forskning i planteavlernes bundlinje og rammevilkår.

Hvis den danske planteavler skal blive ved med at øge produktiviteten, skal der flere penge til forskning, udvikling og forsøg. De penge, der er at hente i hel- og halvoffentlige kasser som promilleafgiftsfonden, GUDP og NaturErhvervstyrelsen forringes eller forsvinder slår ikke til, mener Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion.

»Erhvervet må selv bidrage med flere penge. Vi skal selv være med til at sætte dagsordenen og have nogle penge med, når vi søger projektmidler og offentlig finansiering og der er for lidt i dag,« fastslår han op til årsmødet i Herning i næste uge.

Frie penge

Torben Hansen glæder sig over, at det ikke lykkedes den tidligere regering at tage de penge erhvervet selv indbetaler til Promilleafgiftsfonden fra erhvervet. Men pengene er for få, fastslår han. Han peger på, at midlernes værdi forringes år for år.

»Vi har alt for få penge i dag. For at kunne imødegå rammevilkår og skabe bedre bundlinje og så videre, skal vi have nogle rigtige, egne midler fra erhvervet selv til at geare projekterne med. Penge, hvor der ikke er alle mulige offentlige bindinger,« siger han.

Hvem skal betale de penge?

»Det vil jeg ikke åbne op for nu – det er for tidligt i processen at sige noget om, men erhvervet skal selv bidrage, hvis vi skal styrke indsatsen,« understreger Torben Hansen.

Faktaboks

Fonde

  • Planteavlen får blandt andet tilskud til forskning og innovation fra:
  • GUDP
  • Innovationsfonden
  • Promilleafgiftsfonden
  • En del af pengene stammer fra landbruget selv (produktionsafgifter

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.