36 Claydon kører i Danmark

For Claydon er skyggetilværelsen i Danmark forbi. Indtil videre kører der 36 af de britiske såmaskiner i Danmark. De otte er leveret her i foråret.

Det britiske mærke Claydon får bedre og bedre fat i det danske marked. Kunderne har fået øje på, at de får en maskine, som forstyrrer jorden mindst muligt. Men hvad der tæller allermest, er givetvis, at afgrødeetableringen er billig, da de gule briter medfører et lavt brændstofforbrug.

»Lige nu kører der 36 Claydon i Danmark, og de 30 af dem er solgt her hos os«, siger sælger Steen Olesen fra Dansk Maskincenter, Rimmerhus ved Videbæk, der fik importen af Claydon i 2014.

De øvrige Claydon maskiner, der kører i Danmark, er længere tilbage i tiden importeret på egen hånd af landmænd, der havde sat sig i hovedet, at de bare ville have sådan én.

Lige nu har Steen Olesen travlt med at køre land og rige rundt for at assistere ved opstarten af de maskiner, som Dansk Maskincenter, Rimmerhus,har leveret her til foråret.

»Her i år har vi sat otte nye Claydon såmaskiner i sving og dertil fire halmstrigler, tre spaderulleharver og fire strigler. Det har virkelig taget fart«, siger Steen Olesen, der tilføjer, at kunderne for såmaskinernes vedkommende er interesseret i den billige afgrødeetablering, men at der er tale om både små og store bedrifter, planteavlere, kvægbønder og svinebedrifter.

Og kunderne er kommet af sig selv.

»Vi har vel solgt to ved opsøgende salg. Alle de andre har selv henvendt sig til os«, siger Steen Olesen.

Faktaboks

  • St. Rysholt ved Dybvad i Nordjylland.
  • Indehaver er Kristian Kragelund. 
  • 880 hektar planteavl.
  • Producerer 21.000 slagtesvin om året.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.