Blå Mertz runder 300 mio. kr.

Ny rekordomsætning hos stor maskinhandler i Østdanmark.

New Holland- og Case IH-forhandleren Johannes Mertz fik løftet sin omsætning med godt en fjerdedel i 2017 og rundede for første gang 333,5 mio. kr. i omsætning.

Det oplyser forhandleren i en pressemeddelelse.

Johannes Mertz peger på en bred række af produkter som salget af traktorer, mejetærskere, roemaskiner, sprøjter og såmaskiner, som har løftet salget.

»Vi har solgt 20 nye mejetærskere og tilsvarende brugte, så det bidrager jo godt til omsætningen«, siger direktør Christian Holst.

Årets resultat blev ifølge Johannes Mertz på beskedne 1,7 mio. kr. Det er dog en væsentlig forbedring i forhold til forrige års underskud på ca. 7,4 mio. kr. og betegnes af virksomheden som tilfredsstillende.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.