Ofte har små detaljer stor effekt. Det gælder tilsyneladende også en ny teknisk innovation fra traktorproducenten Challenger, som på Eima-messe i Bologna i Italien viser en hydraulisk svingbar trepunktslift til MT 800E-serien.
Ifølge en pressemeddelelse bliver systemet ekstraudstyr, også selv om man vælger topmodellen, Challenger MT875E. Fordelen er i al sin enkelhed, at man via hydraulikken kan justere, hvordan liftarmene står i forhold til træk-retningen. Dermed kan man også finjustere, hvor redskabet skal placere sig bag traktoren.
Liften kan også bruges på almindelig vis, hvor de hydrauliske stempler fungerer som dæmper - en såkaldt »float mode«. Det gør det også lettere at korrigere retningen med redskabet i jorden. Det hele styres via TMC displayet.
Kommentarer