Første vogn går til maskinstation

Kibæk Maskinstation bliver første kunde, der modtager en Votech gyllevogn.

Ingemann Larsen satser i første omgang på at få fem vogne ud at køre inden sommeren 2021. Hvis alt går vel, bliver vognene fra 20 til 32 kubikmeter i størrelse. Den allerførste af slagsen bliver på 20 kubikmeter på to aksler og er solgt til Kibæk Maskinstation.

»Vognen skal være leveret inden udgangen af marts, og den får bl.a. dogwalk-funktionen i sig. Den skal kun køre med nædfælder, så den får ingen bom på, men vi kan naturligvis levere slangebomme i forskellige størrelser - op til 36 meter«, fortæller Per Larsen.

»Vi er jo nye i branchen, så vi ser hver gyllevogn lidt som et selvstændigt projekt, der skal tegnes til kunden. Men når det er gjort én gang, har vi jo planerne fremadrettet, og vores konstruktion er lavet, så vi forholdsvis let kan strække tank og diameter, så vi på den måde kan skalere størrelsen af vognene«, tilføjer han.

Planen er også, at Ingemann Larsen skal have en demo-vogn i marken, men tidspunktet er ikke fastlagt endnu.

»Vi producerer først til de kunder, der har købt deres vogne. Derefter kaster vi os over en demo«.

Faktaboks

Votech gyllevogne:

  • Kan produceres i størrelser fra 20 til 35 kubikmeter.
  • De første fem vogne ventes klar i første halvår 2021. 
  • Produceres af Ingemann Larsen sammen med eksterne leverandører. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.