FarmDroid: EU-støtte skal give mere grøn teknik

FarmDroid brugte møde med EU-parla-mentarikere til at foreslå mere målrettede støtteordninger.

De to Europa-Parlamentsmedlemmer Pernille Weiss fra Danmark og Alexander Bernhuber fra Østrig har netop besøgt FarmDroids produktions- og udviklingsfaciliteter i Vejen.

Med sig fra besøget tog de politikere to budskaber fra FarmDroids administrerende direktør René Jannick Jørgensen.

Han havde et stærkt ønske om at få sat fokus på et særligt blindt punkt, når der ydes støttes til virksomheder, nemlig mellemfasen, som kan være særligt svær for mindre virksomheder.

Mens der er mange støttemuligheder i den innovative fase, hvor FarmDroid blev udviklet og testet, kniber det, når opfindelsen har bevist sit markedspotentiale og skal sættes i produktion.

Giv støtte til grøn retning

Med godt 150 enheder i drift i Europa og en enkelt i Canada samt flere interessante samarbejder med bl.a. tyske sukkerroeproducenter og Amazone står FarmDroid netop i den fase og skal nu etablere salgsnetværk, support og reservedelsforsyning. Det kræver ekstern finansiering, som små virksomheder kan have svært ved at opnå.

Derudover så René Jannick Jørgensen et behov for i højere grad at målrette EUs landbrugsstøtte, så den støtter op om grønne initiativer, som f.eks. FarmDroid. hvor solcelledrevne robotter sår og derefter renholder den såede afgrøde ud fra hvert enkelt frøs præcise GPS-position uden kemi eller fossilt brændstof.

Begge politikere lovede at bringe ønskerne med til relevante EU-fora.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.