Forsikringen dækker – måske

Tyveri vil ofte udløse krav om markant bedre sikring af maskiner og udstyr fremover.

Om et GPS-tyveri er dækket af forsikringen eller ej, vil afhænge af betingelserne i den enkelte police, oplyser brancheorganisationen Forsikring og Pension. Som udgangspunkt vil der ofte ikke være krav om særskilt sikring.

»Men har man allerede været udsat for tyveri, vil der ofte være betingelser om fremtidig sikring i policen. Betingelserne kan for mindre bedrifter gå ud på, at udstyret skal kunne afmonteres og anbringes et sikkert sted, eller at hele maskinen kan parkeres et aflåst sted. For de større bedrifter kan der være krav om indhegning, sikring og overvågning af de steder, maskinerne er parkeret. Det går slet ikke for hverken den mindre eller større bedrift at lade maskinen blive holdende ude i marken, når man selv holder fyraften«, forklarer Søren Kjeldmand, konsulent i forebyggelsesenheden hos Forsikring og Pension.

Erfaringen er så til gengæld også, at disse tiltag ofte forebygger nye tyverier.

Et kildent emne

Søren Kjeldmand mener desuden, at det er rimeligt at stille krav til sine leverandører om at levere mere tyverisikkert udstyr.

»Det er et kildent emne. Mange traktorer og GPS-anlæg er konstrueret og produceret i en tid, hvor tyveri af anlæggene ikke var et stort problem. Landmanden har et ansvar for sit udstyr, men vi har som producenter også et ansvar for at sikre vores udstyr, og det arbejder vi også på at gøre på vores fremtidige modeller, startende med den nye 8S«, siger Bo Moisen, produktspecialist hos Agco Danmark.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.