Af direktør Klaus Nissen.At det meste af verden befinder sig i en helt uvirkelig situation, kan de fleste nok hurtigt blive enige om. Og omfanget er kommet bag på langt de fleste af os.
Hvem havde reelt forudset det for bare halvanden måned siden? Havde vi dengang haft den viden, vi har i dag, ville meget nok også have set anderledes ud i skrivende stund.
Tag bare de netop overståede overenskomstforhandlinger, som jo nærmest blev forhandlet i en helt anden tid - set i bakspejlet. Danmark er gået fra en overskudssituation til nu en kamp om at fastholde erhvervsliv, arbejdspladser og få en hverdag til at hænge sammen.
I lyset af hele situationen omkring coronavirus vil der uundgåeligt opstå spørgsmål og diskussioner om effekten af de forskellige tiltag - og om de er baseret på en sundhedsfaglig vurdering, eller om det er en politisk beslutning. Det er en svær diskussion, for hvad er et menneskeliv værd, og hvordan gøres det op i relation til tabt velstand, konkurser, arbejdsløshed og armod? Men det er en nødvendig diskussion. Og den diskussion vil helt sikkert også præge eftertiden.
På den korte bane handler det om at holde hjulene i gang - og her har jeg flere gange hørt vores regering bruge begrebet »hverdagens helte« om de offentligt ansatte og især landets sundhedspersonale og indsatsen mod coronavirus.
Men hverdagens helte er jo i lige så høj grad de privatansatte som f.eks. maskinhandlernes montører, lagerfolk etc. som holder landbruget kørende 24/7. Og de selvstændige som f.eks. landmanden. Uden deres fælles indsats er der ingen fødevarer.
Det er de privatansatte og de private virksomheder der betaler skat, så vi har en offentlig sektor.
Tingene hænger sammen – og den offentlige og private sektor er gensidigt afhængig af hinanden – så glem ikke, at alle er hverdagens helte, hvis vi skal blive i den terminologi.
Kommentarer