Microsoft: Kunstig intelligens batter på bundlinjen - derfor er gode data vigtige

AI er ikke bedre end landmanden, men den kan opdage ting, inden han selv gør det, lyder det fra Microsoft, der følger landbrugets udvikling nøje.

Erfaring er guld værd i planteavlen, men det er ikke noget, man opnår efter to år på skolebænken. Derfor vil kunstig intelligens, eller Artificial Intelligence (AI) om man vil, være en stor hjælp i landbruget.

Det mener IT kæmpen Microsoft, som på flere fronter følger landbruget og dets mange følgeindustrier.

»Læringscyklussen er rigtig lang i landbruget, og man er ikke erfaren landmand med to års uddannelse. Det kræver 10 år og mere at vide, hvordan ens jord og afgrøder behandles bedst muligt for at give det optimale udbytte«, fortæller amerikanske Claudia Roessler, direktør i Microsoft Azure Global Engineering, hvor hun bl.a. udvikler AI til hele fødevareklyngen.

AI finder mønstre

Den kunstige intelligens tager også tid om at lære, men AI kan tolke og analysere oceaner af data. Her finder den kunstige intelligens mønstre, som den holder øje med og får nye erfaringer fra.

»I dag stiller vi spørgsmål til en computer, om den vil vælge A, B eller C. Med kunstig intelligens er det anderledes. Hvad lavede du for eksempel 12. oktober 2012? Hvilket tøj havde du på, og hvem talte du med? Det kan man som regel ikke huske, men det har den kunstige intelligens helt styr på, og er der noget som helst mønster i forhold til årets 364 øvrige døgn, så finder AI det«, fortæller Claudia Roessler som et simpelt eksempel fra dagligdagen.

»Kunstig intelligens er ikke bedre end landmanden og os andre mennesker. Men fordi den overvåger hele tiden og finder mønstre, så er den i stand til at ændre på ting, lang tid før vi mennesker opfanger og foretager ændringer. Med tiden er den så klog, at den kan komme med forskellige prognoser og simuleringer: Eksempelvis hvad man skal gøre, hvis man vil have det højest mulige udbytte med gennemsnitlige omkostninger - eller et gennemsnitligt udbytte med lavest mulige omkostninger«.

Kan ses på bundlinjen

Én ting er dog vigtig for den kunstige intelligens: Data! Og vel at mærke gode, stabile og kontinuerlige data med masser af dybde og information.

»Det er ikke nok at have en vejrstation 35 kilometer væk, hvis den kunstige intelligens skal hjælpe dig med vejret her på gården«.

Men når kravene til data er på plads, er der ingen tvivl om, at AI smitter af på bundlinjen, fremhæver Claudia Roessler.

Således har Microsoft en forsøgslandmand i USA, som benytter kunstig intelligens fra Microsoft i produktionen af forskellige højværdiafgrøder. Landmanden har eksempelvis reduceret vandforbruget med 30 pct. og skåret næsten halvdelen af forbruget af kalk væk.

»På Wageningen Universitet i Holland har vi haft kunstig intelligens til at overvåge og styre et drivhus med agurker. AI formåede lave et nettooverskud, der var 17 pct. højere pr. kvadratmeter i forhold til traditionel drift, hvor mennesker overvågede produktionen«.

Sporbarhed bliver trend

Microsoft er så langt i dag, at koncernen allerede tilbyder AI som et kommercielt produkt til landbruget. Azure FarmBeats er en B2B-løsning, der kan opsamle alle former for data på kryds og tværs inden for landbruget og omsætte det til brugbar viden med forskellige simuleringer. Microsoft bliver dog aldrig en landbrugsvirksomhed, erkender Claudia Roessler, men:

»Landbruget er ekstremt vigtigt med henblik på at skaffe fødevarer - og bliver det endnu mere i fremtiden. Samtidig findes der et hav af virksomheder, der er tilknyttet til landbruget, og de har alle mulige grunde til at ville levere flere data til slutbrugeren for at øge sporbarheden. Dét er meget interessant for Microsoft«.

»Vi er overbeviste om, at personaliserede produkter/fødevarer med øget sporbarhed bliver en stor trend i fremtiden. Så selv om man som landmand ikke altid synes, man får så meget ud af de data, man opsamler, bliver de meget værd om få år, både i forhold til forbrugere og AI«, siger Claudia Roessler.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.