Sådan får du fradrag for dit dieselforbrug

Det er lidt snørklet, hvornår du kan få fradrag for dit dieselforbrug. Her får du hjælp og gode eksempler til at spare penge i din hverdag.

Der kan være stor forskel på, om du kan få fradrag for afgiften på din brændstof, alt efter hvad du kører med, og hvor du kører hen.

Vkst har hjulpet LandbrugsAvisen med at skabe overblik på det komplicerede område.

Grundprincippet er - logisk nok - at brændstoffet kan blive godtgjort, når kørslen er udført som del af landbrugsarbejde. Men hvornår er det så?

»Vores indtryk er, at der er mange, som ikke kender de her regler grundigt«, siger juniorkonsulent Homalya Nozhat fra det sjællandske konsulenthus VKST.

Et godt eksempel er, at det er inden for skiven, når du kører korn til grovvaren. Det er dermed dit landbrugs egne varer, det drejer sig om.

Når du så får læsset gødning på vognen på samme tur og skal køre hjem igen, kan du derimod ikke trække afgiften fra på de liter brændstof, du bruger på hjemturen.

»Her skal du skelne mellem, om det er egne eller andres varer. Det, du køber, er varer produceret af andre«, siger konsulenten.

Kører du iøvrigt svin, mælk eller roer med traktor til slagteri, mejeri og sukkerfabrik, så kan du også få fradrag for det.

Er det noget, som myndighederne har vægt på at kontrollere?

»Det synes vi efterhånden, at det er. De lægger vægt på, at man ikke får en hel masse penge tilbage, som kan ikke kan få godtgjort«, siger hun.

 

Skal man gøre noget for at dokumentere sit forbrug?

»Landmanden skal komme med en begrundelse og dokumentere det, som han har opført i sit regnskab«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.