Over 3.000 hektar roer er sået om på Sjælland og Lolland-Falster

Over 10 procent af sukkerroearealet er blevet sået om i år. Det vurderer Bo JM Secher, chefkonsulent i Nordic Sugar.

- Der er sået usædvanlig mange roemarker om. Over 3.000 hektar eller 10 pct. af sukkerroerne. Det gælder hele dyrkningsområdet på Sjælland og Lolland-Falster. Det er ikke set i nyere tid, at der er sket så stor en omsåning på grund af vejrforholdene, fortæller han.

Startede med Tidlig såning

For at beskrive situationen starter han ved den tidlige såning i år.

- Roemarkerne blev i gennemsnit sået 26.-27. marts i år - hvor det normale såtidspunkt er 7. april. Det betyder ikke dårlig fremspiring i sig selv. Hvis vejret efter såning opfører sig OK, går tidlig såning også godt.

- I år har vi dog haft en usædvanlig kold periode efter såning. Det har givet en meget lang fremspiringsperiode, fordi frøene bruger længere tid på at komme op, siger Bo JM Secher, som nu nærmer sig problemets kerne.

Han vurderer, at der er to hovedårsager til årets omsåning.

To hovedårsager

- Der kom kraftig regn fra 4. til 11. april. Der faldt mellem 20 og 100 millimeter på få dage - nogen steder få timer.

- Nysåede roer på lerjord kan ikke tåle sådan en klaskregn. Jorden klaskede simpelthen sammen og dannede et kompakt lag omkring frøene. Og der blev dannet en skorpe på jordoverfladen, som kun er blevet hårdere af den megen sol og de sidste tre ugers tørke, siger Bo Secher.

Det andet problem har været sortsbestemt.

- Der er noget, der tyder på, at især nogle af sorterne har haft udfordringer i forhold til spireevnen, siger Bo JM Secher.

Sortsforskelle

Ovenstående er Christian Iuel, som er afdelingsleder på VKST’s planteavlskontor i Nykøbing Falster, enig i.

Han var så sent som i starten af sidste uge ude at dømme en roemark af sorten Twix til omsåning.

- Når man graver ned til frøene, ser man lange tynde spirer. Men de kan ikke komme op. Der er en utrolig hård skorpe på jordoverfladen.

Christian Iuel tilføjer, at det også ser ud til, at der er sortsforskelle på frøenes spirekraft og evnen til fremspiring. Men han vil ikke hænge firmaer ud.

Begge er enige om, at der ikke vil spire flere roer frem i de tidligt såede marker nu.

- Vi har været ude at bedømme rigtig mange roemarker her i foråret. Og vi er nu der, hvor vi ikke tror på, der kommer flere op, siger Bo JM Secher.

Han vurderer, at omsåning er sket - eller sker i denne weekend (7.-8. maj, red.). Derefter kan det næppe svare sig at så roer.

Tab for landmanden

Omkostning til nye frø, opharvning og såning koster et par tusind kroner pr. hektar. Derudover kan den sene såning også koste udbytte.

Det kan blive en dyr affære for landmanden, vurderer de to konsulenter.

- Udbyttet ved sen såning afhænger af vejret resten af sæsonen. Ofte ligger det på 90 procent udbytte, men det kan dog også give normalt. Heldigvis ser vi fin fremspiring i de omsåede marker, da der stadig er fugt i dybden. Fremspiring sker hurtigere nu, da det er varmere, siger Bo JM Secher.

Andre afgrøder ramt

Fremspiringen i andre vårafgrøder er også ramt af den hårde jordskorpe, kulden og den nuværende tørke.

Men i forhold til roerne er det i småtingsafdelingen, vurderer Lars Skovgaard Larsen, afdelingsleder i VKST i Sorø.

- Vi ser områder af vårbygmarker, hvor jorden er blevet slemmet godt sammen, og fremspiringen er dårlig især i forpløjninger og på bakketoppe. Men ikke hele marker. Der, hvor der var kommet sne før regnen - eller hvor man havde tromlet først - var sammenslemningen og komprimeringen værre. Der er også lidt spinat, der er ramt, siger han.