Dagbog fra Sverige: Derfor har vi fravalgt pløjefri - taber 750 kr. pr. hektar
Der er tre hovedproblemer ved pløjefri dyrkning, og derfor er det en dyrkningsform vi har fravalgt på Råbelöf Gods, skriver direktør for Råbelöf Gods ved Krisitanstad.

Af Erik Bæksted Jørgensen, direktør, Råbeløf Gods, Sverige

 Det helt store emne blandt planteavlere i dag er pløjefri dyrkning. Ved de mange besøg, vi har her på Råbelöf Gods ved Kristianstad, er dette emne ”hedt” ved alle besøg.

Jeg har personligt praktiseret begge driftsformer i fuld skala. Første gang pløjefri dyrkning blev testet var midten af 1970erne. Systemet faldt på grund af 10-15 procent for lave udbytter i den dominerende vårbygavl, og fordi de nye 4-hjulstrukne traktorer gjorde det lettere at pløje end tidligere.

Næste gang systemet introduceredes var i 80erne, nu med direkte såning uden jordbehandling. Den gang faldt systemet igen på grund af for lave udbytter og halmafbrændingsforbuddet, som med datidens snitteteknik gjorde det umuligt for Bettinson-såmaskinen at så i halmen. Også snegle blev et problem.

Store halmmængder

I 1999 blev systemet introduceret i en ny version som ”mulchsaat” fra Tyskland med kortsnittet halm og lav stub og indarbejdning med stubharve lige efter mejetærskeren. Som fast procedure Roundup-behandling efter ca 14 dage som en ”kemisk pløjning” for at bryde ”den grønne bro” og bekæmpe (græs)ukrudt inden den afsluttende harvning umiddelbart inden såning.

Jeg var blandt de første til at teste systemet, da det kom i 1999. Ret hurtigt opdagede jeg, at systemet ikke fungerede optimalt i den tyske variant her i Skandinavien på gund af vores store halmmængder efter større udbytter end i Tyskland, den vådere halm som havde kortere tid til at blive omsat mellem høst og såning og den køligere jord, som gjorde ”halmmanagement” til et problem og en nøglefaktor.

En tur til England inspirerede til dybere harvning inden såning for at få den store skandinaviske halmmængde indarbejdet i en større og dybere jordprofil. Dyb behandling gav mere varme i jorden - og mindskede det aktuelle problem med dårlig infiltration af store regnmængder, det var helt modsat af hvad systemet ellers skulle forbedre via flere regnormegange.

En dyb harvning gjorde det også lettere at tromle det nye massive stenproblem på overfladen ned, som ikke kunne trykkes ned i den ellers overfladiske jordbearbejdningshorisont.

Økonomiske beregninger

Efter at have testet, ved egne forsøg og intesivt arbejde, samt udviklet og forbedret systemet i fem-seks år måtte jeg konstatere, at det ikke fungerede optimalt under vores himmelstrøg.

Der er flere langsigtede økonomiske og faglige incitamenter til, at et pløjet system stadigt er det bedste i år 2017 under de fleste forhold.

Det er ikke gjort mange økonomiske beregninger, der beskriver den samlede og hele konsekvens på lang sigt ved at gå over til pløjefri. Jeg skal derfor kvantificere forskellene i denne artikel.

Den direkte besparelse ved pløjefri er ofte meget overvurderet, for det er jo bare jordbehandlingen, man ændrer på. Besparelsen begrænser sig til 250 kr. pr. hektar, når alle maskinomkostninger og arbejdslønninger indgår i beregningen på en bedriftstørrelse som fx Råbelöf med 2.500 hektar. Bemærk, at Råbelöf ikke dyrker pløjefrit!

 

Pløjesystem og pløjefrit

I en sådan kalkule indgår naturligvis al afskrivning, rente, diesel, vedligehold, sliddele, arbejdstid, og den obligatoriske Roundup-sprøjtning.

Anvender man Gefions standardpriser på gårde over 25 hektar, bliver forskellen 320 kr. pr. hektar. Men maskinomkostninger er større på et mindre areal, så forholdet er præcis det samme. Besparelse på arbejdsløn og maskiner på bedriftsniveau ved at overgå til pløjefri dyrkning er maximalt 10 procent.

Sædskiftet er baseret på: vårbyg, vinterraps, hvede, hvede – eller i det pløjefri ”andetårshveden” placeret mellem byg og raps.

 

Det pløjefri system består af:

1: en overfladisk harvning lige efter mejetærskeren.

2: en roundup behandling efter mindst 14 dage

3: en dybere harvnig inden såning.

4. rulleskærssåning

 

Det pløjede system består af

1: en direkte pløjning af stubmarken inden såning, spildfrø og ukrudt urørt på overfladen siden høst.

Dagbog fra Sverige: 4.400 hektar midt i det svenske spisekammer Mark Tirsdag 17. januar 2017 · 00:09

2: en til to såbedsharvninger alt efter hvilken jordtype man er på.

3. rulleskærssåning

I det pløjede system er indregnet at efter raps i sædskiftet pløjes der ikke.

 

Trods lav besparelse er konsekvensen af de to driftsformer ganske forskellig. Der er tre hovedproblemer.

1. problem: Udbyttet falder

I det pløjefri system falder udbyttet i praktisk dyrkning på det halve af arealet, nemlig i hvede efter korn og i vårafgrøderne. Udbyttetabet som gennemsnit over flere års drift lander normalt på 10-15 procent svarende til 1.000 kr pr. hektar (hvede til 100 kr. pr. hkg, maltbyg til 120 kr. pr. hkg).

1.000 kr. pr. hektar på det halve areal bliver et indtægtstab på hele arealet med 500 kr. pr. hektar.

Jamen, hvorfor falder udbyttet når vi følger ”recepten” i disse to afgrøder i sædskiftet?

Vårbyg trives ikke optimalt i den tætte, luftfattige jordstruktur, der opstår når man sønderdeler jorden for fint med harven om efteråret. En sådan jord er senere tør om foråret trods såkaldt ”opkamning”, det dårligere luftskifte holder jorden kold, så vækst og rodudvikling går langsomt. Gule, svage planter er et udbredt fænomen i bygmarker i maj med pløjefri dyrkning.

I andetårshveden er den kolde tætte jord også et problem for hurtig udvikling både efterår og forår. Det isolerende lag halm i overjorden hindrer solen i at varme jorden op, og andetårshveden bliver svagt udviklet inden vinter. Dårlig buskning om foråret er ofte det, som gør at andetårshvede i et pløjefrit system bliver en skuffelse, selv om man forsøger at kompensere med højere udsædsmængder og efterårsgødning - hvilket jo også koster penge.

2. problem: Græsukrudt og resistens

Græsukrudt bliver før eller siden den helt store udfordring, når ikke man pløjer. Dobbelt græsukrudtsbekæmpelse om efteråret er nødvendigt for de fleste, blandt andet fordi effekten tydeligt bliver dårligere af jordmidlerne i store halmmængder. Med en ekstra græsukrudtsbekæmpelse, eller højere doser, øges kemikalieomkostningen med 400 kr. pr. hektar i hveden. Kerb er fast ingrediens i rapsen som en del af systemets nødvendige indsats, og kan sættes til 400 kr. pr. hektar i fuld dosis.

På trods af ekstra græsukrudtsindsats er det bedrifter, der praktiserer pløjefri, der har de største problemer med væselhale, agerrævehale og gold hejre. Problemet skyldes, at det falske såbed ikke fungerer optimalt i Skandinavien på grund af vores store våde halmmængder. Græsukrudtsfrøene kommer ikke i jordkontakt ved harvningen til det falske såbed, frøene ”gemmer sig” i halmen og det tykke lag avner, med det resultat at de ikke spirer eller nedbrydes, men først spirer, når de harves ordentligt ned ved den senere harvning eller med såmaskinen.

Resultatet bliver at en stor del græsukrudt skal bekæmpes kemisk i afgrøden. Herved skabes der perfekte forudsætninger for udbredt resistensdannelse mod kemikalier, når dette bliver den eneste reelle indsats.

I England, hvor den pløjefri dyrkning er mere udbredt end i Skandinavien, har man efterhånden arealer, der ikke længere kan dyrkes på grund af for store græsukrudtsforekomster. Her er det bare græsensilage, man kan dyrke i fremtiden. Store værditab på jorden er konsekvensen.

I det pløjede system har græsukrudtsfrøene ligget flere uger urørt på overfladen, og dette giver en effektiv nedbrydning af frøene. Siden pløjes de ned i 20-23 cm dybde, hvor 70 procent af de fortsat spiredygtige græsukrudtsfrø bliver ødelagt på et år. Dette gælder også de kemikalieresistente frø.

Man får både en kemisk og en mekanisk bekæmpelse, og dermed en meget mere effektiv langsigtet kontrol over græukrudtet i det pløjede system.

3. problem: Snegle

Det tredje alvorlige problem ved den pløjefri dyrkning er snegle. Man kommer aldrig af med disse skadedyr, når man bare ”flytter dem rundt” i overfladen, og i øvrigt fodrer den med masser af afgrøderester samt giver dem perfekt skjul for solen under halmen i vækstsæsonen.

En til to behandlinger, inklusive udbringning mod snegle i såbedet på rapsen og førsteårshveden, koster let 275-550 kr. pr. hektar. Ved en pløjning begraver man sneglene hvert år sammen med deres mad – det slår ikke nødvendigvis alle ihjel, da de kan gemme sig i hulrum. Men den akkumulerede effekt af årlige nedpløjninger af både snegle og føde holder mængden af snegle på så lavt et niveau, at vi fx her på Råbelöf ikke har anvendt et kilo sneglegift i 10 år, selv om vi har kraftig jord.

Tab på 750 kr. pr. hektar

Pløjefri dyrkning har både en positiv og en negativ økonomisk konsekvens.

Den positive er, at omkostningerne til maskiner og arbejdsløn falder med 250 kr. pr. hektar. Den negative er, at udbyttenedgangen koster 500 kr. pr. hektar, græsukrudtet 300 kr. pr. hektar, og sneglene 200 kr. pr. hektar. I alt er det 1.000 kr. pr. hektar. Ud over dette kan man forvente øgede omkostninger til mere rodukrudt som tidsler, bynke og mælkebøtte, samt til et øget smittetryk af DTR og fusarium fra halmen i overfladen på jorden.

Mejetærskerens kapacitet må forventes at gå ned med 10 procent på grund af kravene til kortsnittet halm, og kort stub.

Dem, som argumenterer for pløjefri dyrkning, fokuserer ofte på, at det går hurtigere! Men vi kan jo ikke betale med mindre tid i banken, kun med tjente penge. Den ekstra halve time pr. hektar, der går med det pløjede system, er allerede betalt både maskinmæssigt og lønmæssigt i den økonomiske sammenligning ovenfor.

Suboptimering på mere eller mindre økonomisk betydningsløse effekter af den pløjefri dyrkning, som man ofte ser i markedsføringen af systemet, er at betragte som delresultater. Det har ingenting med det endelige langsigtede bundresultat af denne dyrkningsform at gøre.

De få, som får systemet til at fungere uden tab, har 50 procent forårsafgrøder og 50 procent vekselafgrøder.

 

Faktaboks

 

Erik Bæksted Jørgensen, 55 år

VD (direktør) for alle selskaber.

Uddannet landmand grønt bevis i 1983/84, merkonom i regnskabsvæsen 1990/92, alsidig, omfattende erhvervskarriere med otte år som forvalter på Marienborg Gods, 14 år som inspektør på Bregentved Gods, et år som BDM i grovvarebranchen, og ni år som VD på Råbelöf Gods.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.