EUs eksport af smør steg 36 pct. i januar

Eksporten til USA, der er største aftager, steg med hele 19 procent.

EU’s smøreksport steg i januar med 36 pct. i forhold til året før til 12.600 ton. Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Eksporten til USA, der er den største aftager, steg med 19 pct. til 2.200 ton, og salget til Saudi-Arabien steg med 152 pct. til 1.500 ton.

Osteeksporten steg med 2 pct. til 63.100 ton, med mindre mængder til de tre vigtigste destinationer, nemlig USA med fald på 8 pct., Japan et fald på 17 pct. og Sydkorea et fald på 33 pct. - men til gengæld større mængder til Schweiz, Libanon og Arabiske Emirater.

Eksporten af skummetmælkspulver (SMP) steg med 7 pct. til 62.800 ton, mens sødmælkspulver (WMP) faldt 16 pct. til 30.400 ton.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.