Forskere frembringer kæmpe gmo-planter- vil overføre til hvede og ris
Amerikansk forskerteam har ændret på gensekvensen, som koder for planternes fotosyntese og den tilhørende såkaldte fotorespiration

Amerikanske forskere har formået at gøre tobaksplanter 40 procent større via genmodifikation.

Det amerikanske studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science. Forskerne håber på, at resultaterne til at øge produktionen af ​​afgrøder som hvede, soja, ris, kartofler og tomater, skriver netavisen atl.nu

Det amerikanske forskerteam har ændret på gensekvensen, som koder for planternes fotosyntese og den tilhørende såkaldte fotorespiration – en energikrævende stofskifteproces.

Under normale omstændigheder danner planter som f.eks. ris og hvede, ifølge Science.com, toksiske biprodukter under fotosyntesen. Ved hjælp af fotorespiration omdanner planterne de toksiske stoffer til nyttige komponenter. Processen koster en hel del energi for planten – faktisk kan den fotosyntetiske effektivitet blive reduceret mellem 20 og 50 procent alene på grund af fotorespiration.

Det amerikanske forskerteam er imidlertid lykkedes med at konstruere en ny stofskifteproces, som genindfanger de uproduktive biprodukter fra fotosyntesen med et langt mindre energitab.

Markforsøg over to forskellige vækstsæsoner med genmodificerede tobaksplanter resulterede, ifølge bbc.com, i omkring 40 procent mere biomasseproduktion sammenlignet med tilsvarende vildtypeplanter.

Herregård lægger 800 hektar om til økologi - overraskende afgrøde har topprioritetMark 23. januar · 12:37

Forskernes resultater sætte i perspektiv af, at fotorespirationen stiger under varme og tørre klimaforhold. Fremtidige klimaændringer kan derfor, ifølge tidsskrift Science, resultere i et yderlige behov for fotorespiration og derved et yderligere forbrug af dyrebar energi.   

Forskere fokuserer på fotosyntesens potentiale

Flere forskere bevæger sig nu væk fra studier om gødning, pesticider og mekanisering og fokuserer i højere grad på fotosyntesens potentiale for at øge fødevareproduktionen.

Ifølge BCC vil efterspørgslen på landbrugsprodukter globalt stige med 60-120 procent inden 2050, sammenlignet med 2005.

Ikke desto mindre ligger den årlige globale stigning for afgrødeudbytter på under to procent årligt. Det er derfor sandsynligt, at der vil være en betydelig fødevaremangel i 2050.

"Vores mål er at skabe bedre planter, der kan klare varmen i dag og i fremtiden, og dermed hjælpe landmændene med at få den teknologi, de har brug for til at brødføde verden", siger Amanda Cavanagh fra University of Illinois, som er en af ​​forskerne bag studiet, til BBC.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.