Gmo-afgrøder dyrkes nu på 45 gange Danmarks areal

Hvert år siden lanceringen i 1996 - bortset fra et enkelt år - er arealet med gmo-afgrøder vokset.

I 2017 steg arealet med genmodificerede afgrøder med 4,7 mio. hektar til 189,8 mio. hektar, altså cirka et areal svarende til 45 gange Danmarks areal.

Det viser den nyeste opgørelse fra brancheorganisationen ISAAA (International Service for the Acquisition of Agro-biotech Applications), der tæt følger anvendelsen af gmo-afgrøder.

Gmo-afgrøder blev første gang dyrket i 1996, og hvert år - bortset fra i 2015 - er arealet gået i vejret.

I dag dyrker landmænd i 24 lande gmo-afgrøder,mens 43 andre lande har vedtaget lovgivning, der regulerer importen og anvendelsen i fødevarer og foder.

USA er fortsat førende med et dyrket areal på 75 mio.  hektar i 2017, og derefter følger Brasilien med 50 mio. hektar og Argentina med 23,6 mio. hektar.

I EU er der fortsat stor modstand mod gmo-afgrøder, og kun i Portugal og Spanien er der i 2017 registreret mindre arealer på 131.000 hektar.

Gmo-sojabønner udgjorde i 2017 halvdelen af det dyrkede areal med genmodificerede afgrøder, og i store sojabønnedyrkende lande som USA, Brasilien,Argentina, Paraguay, Sydafrika, Bolivia og Uruguay er mindst 90 procent af sojabønnearealet med genmodificerede sorter.

Af nye genmodificerede egenskaber kan blandt andet nævnes æbler og kartofler med længere holdbarhed, ananas med øget indhold af anthocyanin, højere amylose-indhold i majs samt sojabønner med ændret olieindhold. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.