Betalt indhold af MSD Animal Health

Diagnostik af Leptospirose kan snyde dig

De forskellige varianter af Leptospirose i søerne kan være svære at finde på grund af mangelfulde metoder. Vi giver dig et indblik i metoderne her.

Det kan være svært at diagnosticere Leptospirose i din besætning.

Den mest pålidelige metode til at finde Leptospirose i søer og aborter er en dyrkning af bakterien. Desværre er dyrkningsmetoden meget vanskelig at håndtere og det kan tage op til 12 til 26 uger før man får resultatet. Ventetiden og besværet gør metoden uegnet og den tilbydes heller ikke rutinemæssigt i Danmark.

En mere praktisk mulighed er vævsprøver fra fosternyrer. Vævsprøver er en metode, hvor væv fra aborter farves med en immunologisk reaktion og resultatet aflæses i mikroskopet. Metoden er sikker men mangler alligevel følsomhed, fordi metoden er afhængig af et stort antal bakterier i vævet. Desuden virker vævsprøver alene på fosternyrer fra aborter og kan ikke påvise varianter af leptospirer.

Den mest almindelige metode til at påvise Leptospirose er blodprøver. Den benytter sig af blodets antistoffer fra syge dyr, hvor antistoffer kan klumpe bakterier sammen. Metoden bliver lavet på blodprøver og er mest velegnet til at udpege inficerede besætninger. Lærebøger anbefaler prøver af mindst 10 søer eller 10 % af alle søer.

”I et forsøg fandt man, at kun 30 % af reelt inficerede søer var positive ved blodprøver, mens de negative søer rent faktisk var inficerede i kønsvejene”

 

Ved et akut udbrud vil høje reaktioner i blodprøven eller stigende reaktion i dobbelte blodprøver betyde infektion med leptospirer i de prøvede dyr. Det er ganske sikkert. Men ved kronisk infektion har blodprøver problemer med at finde de reelt positive dyr, og det kan også være svært at tolke resultaterne.

Hvad betyder diagnostikken for dig?

Blodprøver har en stor fordel i dens evne til at afsløre hvilken variant af leptospirer, der inficerer netop din besætning. Varianten af Leptospirose kan sige noget om infektionens karakter og om eventuelle vaccinationsmuligheder. Normalt kan en infektion med varianten Bratislava anses som kronisk, mens varianten Pomona normalt vil være akut. I begge tilfælde skal en eventuel vaccine beskytte mod den aktuelle variant.

”Chancen er heller ikke 100 % for at finde leptospirer i aborter.”

 

I et forsøg fandt man, at kun 30 % af reelt inficerede søer var positive ved blodprøver, mens de negative søer rent faktisk var inficerede i kønsvejene. Det betyder, at antallet af blodprøver skal være stort for at have en god chance for at finde positive blodprøver. I din besætning kan de sædvanlige 10 prøver være for lidt.

Chancen er heller ikke 100 % for at finde leptospirer i aborter. Uafhængigt af besætningsstørrelse er det normalt at indsende op til fem fostre per gang, men det kan også være for lidt til en sikker påvisning. I forbindelse med en afklaring af abortproblemer kan fostrene samtidigt undersøges for PCV2, PPV og Chlamydia.

I Danmark foretages undersøgelse af blodprøver og abortmateriale af Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Undersøgelserne koster et beløb per prøve. En enkelt vævsprøve koster kr. 485,- per foster, og en enkelt blodprøve koster kr. 200,- per variant. Der skal måske undersøges for op til tre varianter, og så bliver det kr. 600,- per prøve.

I forbindelse med udredningen af reproduktionsproblemer er laboratoriediagnostikken kun en del af udfordringen. Det er naturligvis din besætningsdyrlæge, der skal vurdere behovet for hvilken og hvor meget diagnostik, der skal laves. Hvis du er i tvivl, så tal med din dyrlæge om Leptospirose.

Hvis du gerne vil vide mere om leptospirose kan du tage en kort test her.

Faktaboks

  • Leptospirose er en infektion med en eller flere varianter af leptospir bakterier.
  • Infektionen angriber specielt urinveje og kønsorganer hos søer og gylte.
  • Aborter, dødfødte, svagt fødte og reduceret kuldstørrelse er nogle af følgerne.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health, Leptospirose, aborter, dødfødte, IF-test, MAT, DTU, blodprøve, vævsprøve

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.