Hvilke køer er egnede til forlænget laktation?

En bevidst udsættelse af koens første inseminering efter kælvning giver en forlænget laktation. Men ikke alle køer klarer en forlænget laktation lige godt.

Et nyt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet undersøger muligheden for på forhånd at udpege egnede og uegnede køer, skriver Institut for Husdyrvidenskab.

Et tidligere AU-projekt (Reprolac) har vist, at en forlænget laktation kan skabe muligheder for at forbedre besætningseffektiviteten og bedriftsøkonomien samt at reducere drivhusgasudledningen per ko.

Projektet viste også, at der er behov for en øget viden om variationen mellem køer i evnen til at opretholde ydelsen ved en forlænget laktation.

Høj topydelse og høj persistens

Laktationskurven viser koens mælkeydelse fra kælvning til goldning, og den stiger typisk fra kælvning og frem til et toppunkt 50-100 dage efter kælvning, hvorefter den falder frem til goldning.

En høj persistens svarer til, at koen kan opretholde en høj mælkeydelse over en længere periode, og den evne varierer fra ko til ko. 

I et tidligere forsøg viste det sig, at de køer, der gav mest mælk, havde både den højeste topydelse og den højeste persistens.

Hvis man på forhånd kan forudsige, om en ko vil få både en høj topydelse og en høj persistens, så kan den ko være interessant i forhold til forlænget laktation. 

Nyt forsøg med forlænget laktation 

Man ved ikke hvorfor nogle køer kan holde en høj mælkeydelse gennem en forlænget laktation, mens andre køer ikke kan.

Derfor starter AU et nyt forsøg op i løbet af efteråret 2020. Forsøget vil forløbe over to laktationer i både Holstein og Jersey besætninger. 

Formålet med det nye projekt er altså at finde en metode til at genkende hvilke køer, som kan have en længere laktation end normalt.

Dette skal i sidste ende bidrage til en mere klimaeffektiv og profitabel mælkeproduktion, som også forventes at understøtte en længere levetid hos køerne.