Kasper narrer fritfluerne – sår vårhveden nu

Som økolog må man trække i andre håndtag end konventionelle landmænd. Fritfluetricket er et af dem.

Når man ikke kan sprøjte mod fritfluer, må man klare sig på anden vis. Og det gør, at Kasper Mejnertsen og hans folk har travlt med at så vårhvede, selv om kalenderen skriver medio november.

Mejnerts er kåret som Fremtidens Landmand i kategorien afsætning. 

- Hvedeplanterne skal kun lige spire frem og så være klar til at gro, når varmen kommer til foråret. Så er planterne kraftigere og kan bedre stå imod, når fritfluerne kommer til foråret, end hvis de var sået i foråret, uddyber han.

Fritfluetricket er blot et af mange håndtag, han må trække i som økolog, når udbytte og kvalitet er i højsædet. Kasper Mejnertsen arbejder også med jorden på en anden måde end konventionelle.

- Blandt økologer diskuterer man, om man skal gøde planterne eller jorden. Jeg mener, man skal begge dele. Når der er planter i marken, gøder vi dem, og når der ikke er, gøder vi jorden ved at dyrke efterafgrøder som samler næringsstoffer op, og som er føde for livet i jorden, og sikrer god hydrologi, så rødderne kan udvikle sig, og som omsætter næringsstoffer til planterne.

Læs også

Kasper narrer fritfluerne – sår vårhveden nu

Peter efter hæder for økoafsætning: Det handler om maddannelse

Video: Vi vil levere biodiversitet og grøn profil til vores kunder

Se videoen her

Faktaboks

  • Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
  • Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
  • FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.

Emneord

Fremtidens Landmand