Årets avler skaffer ekstra penge til kollegerne

Karen Huus, der styre Anguskonceptet, blev kåret som årets avler i Dansk Kødkvæg mandag aften.
”Jeg er hammerstolt. Jeg troede ikke, at jeg vandt, da jeg hørte de andre nominerede, men jeg er virkelig glad”.
 
Sådan lyder det fra Karen Huus, der var en af de mange nominerede til æren som Årets Kødkvægavler og en pris på 5.000 kr. fra Topdanmark.
 
Hun og hendes mand Frede Andersen driver en bedrift med omkring 20 moderdyr af racen angus i Østervrå, og avlen er deres store interesse.
 
”Vi er lige nørdede med det, og på den måde, kan vi bruge en masse tid på det. Det er spændende at se, om det vi ser i teorien, også holder i praksis”, siger hun.
 
Det er dog ikke alene passionen og dygtigheden til avl, der sikrer Karen Huus prisen. Hun er også den, der holder styr på det succesfulde angus-kødkoncept, der i gennemsnit sikrer leverandørerne fem kr. mere pr. kg kød. Det svarer til 1500-2000 kr. pr. dyr og i gennemsnit har leverandørerne fået 13.000 kr. ekstra for deres dyr i år i forhold til den almindelige notering.
 
”Det er andre, der har opbygget konceptet, og jeg kom først ind i billedet senere”, siger Karen Huus, der dog i dag styrer, at leverandørerne får leveret det, de skal inden for de rammer, der ligger i konceptet.
 
I starten var udfordringerne store. Dyrene skal være mindst 75 procent angus, og en del blev afvist. Det er avlerne blevet bedre til. I dag, hvor der leveres cirka 1.000 om året til konceptet arbejder de med andre ting.
 
”Vi prøver at få leveret dyr i en ensartet størrelse, så der ikke er meget stor forskel på udskæringerne. Der har vi rykket os et godt stykke det sidste år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.