Mælkeproducent: Græsset bliver kun bedre fra nu af

Af Filip Friis, fortalt til Frederik Thalbitzer

Græsset bliver kun mere interessant fra nu af. Jeg mener, fordi proteinprocenten hæves ugentlig og fra næste måned er det ikke unormal at se 20-25% i græsset som kan nærme sig 30 procent sidst på efteråret. Samtidig er protein fra friskgræs mere tilgængelig for koen og energiniveauet passer faktisk rigtig godt fra nu og frem. Udfordringen er størst midt på sommeren, når kløveren blomstre er NEL energien er mindst i forhold til resten af året.

Win-win

Indtil nu har vi høstet 11.000 FE i kløvergræs, og vi fortsætter med at høste friskgræs til at fodre med indtil december og når måske 2.-3.000 FE mere og kommer dermed op på 14.000 FEN/ha. Erfaringerne er virkeligt gode med friskgræs, hvor vi samtidig har meget mindre spild, så det er win-win.
Man hører så tit, at vi økologer høster for lidt i forhold til det areal, vi optager. Det passer muligvis på rene planteavlsbrug, men jeg synes ikke, det passer på vores kvægbrug.
Det provokerer mig lidt, at vi som økologer ofte bliver skudt i skoene, at vi har for lave udbytter i forhold til det areal, vi beslaglægger.
Jeg kan forstå, at planteavlere uden husdyr har svært, ved at opnå høje udbytter, da deres udbytter i for høj grad begrænses af manglen på kvælstof og optimale sædskifter, for dem slutter næringsstof cirklen i byen, det vi tog væk fra jorden, skulle jo tilbage i form af slam, men synes ikke renheden og produktet er godt nok, og jeg ville på ingen måde, modtage slam i nuværende form. 
Men med mine husdyr kan jeg planlægge efter det. Jeg bruger også konventionel svinegylle, der er mange husdyr på vores egn, så vi skal hjælpe hinanden med at aftage hinandens gylle.
Rettidigheden skal helt sikkert være mere i orden, hvis man skal have de høje udbytter på økologiske brug.

Høje udbytter

Udbyttemæssigt har vi ligget på niveau med de konventionelle i området. Vores jord er fra JB1-3 med vanding. Vi har høstet 7 ton i vårhvede og over 9 ton i vinterhvede efter kløvergræs. Men jeg prioriterer også meget både sædskifte, efterafgrøder, splitgødning samt sortsvalg. Som sagt kan mit udbytte i grovfoder også måle sig med andre. De sidste par år har vi ligget over 13.000 FEN i majs.
Byggen har måske været lidt udfordret med 5,5 ton i snit fordi jeg ikke har mere let tilgængelig gødning. Udfordringen er også at jeg ikke kan banke så hårdt til gødningen, fordi jeg udlægger græsset i vårbyggen.
Mine udlæg med urter og meget andet, der skal gavne jord og mælk, koster mig 3.000 kr. pr. hektar. Derfor tænker jeg ikke kun i udbytter i udlægsmarkerne, men også at jeg skal passe godt på udlægget.

Bygmark blev skårlagt, så den var ensartet afmodnet, blev efter 3 dage opsamlet med pickup, så udlægsmarken kunne få luft og rigtig få startet væksten tidligt i sen sommeren.  

Nye, bedre sorter

Samtidig tror jeg, at udviklingen bærer mere og mere i vores retning. Jeg har økologiske stivelseskartofler, der stadig er helt grønne og ikke har fået skimmel endnu. Det er bl.a. Nofy, som KMC har hentet hos AKV Langholt. Da jeg brugte samme sorter som de konventionelle bruger (Kuras), døde de af skimmel i begyndelsen af juli. NU er der virkelig et udviklingspotentiale.

Sammenligning af 2 kartoffelsorter: Den nedvisnede er KURAS og den nye sort er NOFY... Forventer 100-150 tønder mere, da leveringen allerede er i slutningen af august. 
 
Køerne har været ramt lidt af varmestress siden sidste blog. Vi har ikke helt nået vores budget. For tiden ligger vi på 30-32 liter pr. ko pr. dag, og det er for lavt. Vi har nu heller ikke haft mange kælvninger på det seneste og det egentlig fint, for varmen gør heller ikke noget godt for kælvninger. Til gengæld kommer der 15-25 pr. måned de næste fire måneder.
Nu hvor vejret er skiftet er ydelsen stille og roligt på vej op, men det kommer ikke på en gang. Vi skal gerne op på 34-35 liter pr. ko pr. dag i snit.

Fluerne dræber

Vi har også haft lidt problemer med fluestik. Det har kostet en ko og et par goldkøer er blevet til slagtekøer, hvilket irriterer mig, for så ligger vi med en dødelighed på 2-3 procent, og der skal dødeligheden helst ikke ligge. Det med fluestik er lidt forskelligt fra år til år, og min far, der har drevet gården i mange år, kan ikke huske, at det har været lige så slemt som i år.
Jeg synes, at rådgiverne burde advare os og kommunikere så snart de hører om de første fluestik, så vi kan hælde noget på ryggen af dyrene, som holder fluerne væk. Vi får så mange informationer om det ene og det andet, som er det samme hvert år, men her kunne de godt advare os noget bedre.

Eget kraftfodermix

Ellers kan jeg sige, at vi nu laver vores eget mix af kraftfoder med korn, salt, natriumbikarbonat og mineraler. Senere kommer der også lupin og hestebønner i blandingen.
Vi har også planer om at lave det meste af vores udsæd selv næste år. Forventer vi kommer til at pakke 70-80 tons, Vi spare ca. 2,50 kr. pr. kg efter rense omk. så kan vi tjene lidt på det. Vi får grovvaren til at komme herud med en transportabel renser, og så tror jeg faktisk vi laver det bedre, end vi kan købe det. Så sår vi kun store kerner, mens de små bliver til foder. Jeg tror ikke, grovvaren er helt så flink til at sortere små kerner fra, når de får et parti sædekorn fra en avler, men for os betyder det jo intet, for i foderbunken er de små kerner jo lige så meget værd, som de store.

CR foderservice, er i gang med at blæse den færdige blanding op i siloen. Deres mobile anlæg både suger, valser/knuser og blander mixet.
Første mix: 83% triticale, 9% mineraler med ekstra mg. 5 % natriumbicarbonat og 3% salt.