50 øre på mælk redder mange landmand

I sidste uge fremlagde Dansk Supermarked en hurtig beregning, der sagde, at hvis de i deres butikker hæver mælkeprisen med 50 øre, så vil det kun betyde, at en gennemsnitlig landmand får 300 kr. ekstra om måneden.

Den udtalelse faldt mange læsere for brystet, heriblandt Merkur Andelskasse, der valgte at foretage deres egen beregning. Den vender vi tilbage til senere.

Interessen,for hvad landmændene får ud af en højere mælkepris, gjorde, at landbrugsavisen.dk kontaktede landbrugets videnscenter Seges for at få dem til at regne på tallene. De kom frem til et beløb, der er langt højere end de 300 kr. om måneden, nemlig 57.600 kr. om året.

Seges beregninger tager udgangspunkt i tal fra 2013, og det gennemsnitlige forbrug af konsummælk pr. dansker, der er på cirka 93 kg om året. Med et dansk befolkningstal på 5.6 mio. betyder det, at danskerne årligt drikker 520 mio. kg mælk om året. Fraregnes den konsummælk, der årligt importeres fra blandt andet Tyskland, kommer tallet ned på cirka 500 mio. kg mælk.

Af en merpris på 50 øre, får landmændene 40 øre efter moms. De 40 øre giver en gennemsnitlig ekstra indtjening til landmændene på  57.600 kr. om året.

Seges understreger, at der  er usikkerheder i beregningerne.

Giver overskud hos 100 mælkeproducenter

Den ekstra indtjening får stor betydning for mange landmænd.

"Det udtrykkes måske bedst ved, at 100 ekstra mælkeproducenter bliver i stand til at opnå positiv likviditet. Det vil sige, at de går fra underskud til overskud, og ikke behøver låne ekstra for at holde nullet. Udover dem, der opnår positiv likviditet, styrker det også alle de øvrige bedrifter, enten så deres overskud bliver lidt større, eller deres underskud eller lånebehov bliver lidt mindre," siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges.

Selvom de ekstra penge giver mere luft i økonomien, skal der mere til for at mælkeproducenterne kommer ud af krisen.

"Generelt er 50 øre ekstra ikke noget, der redder mælkeproducenterne, men hvis alle supermarkeder gør som Rema 1000, vil det være en kærkommen håndsrækning. Det er næppe tiltænkt at være et langsigtet tiltag, men snarere en midlertidig hjælp, mens krisen raser. Men en effekt på langt sigt kan være, at gældsætningen stiger lidt mindre under krisen, samt at lidt færre landbrug bukker under, hvorved produktionen på disse bedrifter kan opretholdes," siger Klaus Kaiser.

Illusion at forbrugerne bestemmer

Merkur Andelskasse har også regnet på effekten af den økonomiske gevinst for mælkeproducenterne, hvis al konsummælk i Danmark blev solgt ud fra Rema 1000's model.

”Vi er nået frem til en ekstra indtjening på 89.000 kr. om året for en gennemsnitlig landmand. Det er en lønforhøjelse, de fleste af os ville være glade for,” siger Kirsten Arup, der er fagligt ansvarlig for landbrug i Merkur.

Merkurs udregning bygger på tal fra mejeristatistikken fra 2014, og hele udregningen kan ses i faktaboksen.

Kirsten Arup understreger ligesom Klaus Kaiser, at der er usikkerhed i tallene og at beløbet ikke er nok til at løse krisen i landbruget. Hun efterlyser en bredere debat om, hvilken rolle landbruget skal spille i Danmark, og synes det er interessant, at Rema 1000 nu går imod markedskræfterne.

"Har forbrugerne og supermarkederne en interesse i at have danske mælkeleverandører, og hvis ansvar er det? Skal vi tænke langsigtet eller kortsigtet? På et mere principielt plan kan man overveje om rene markedsmekanismer overhovedet er det rette instrument her. Markedsmekanismerne virker jo – men giver ikke nødvendigvis de resultater, vi ønsker. Derfor er det relevant først at spørge os selv, hvor mælken skal komme fra i morgen," siger Kirsten Arup.

Coop og Dansk Supermarked har indtil videre afvist at hæve mælkeprisen generelt. Coop vil i stedet indføre en anden type støtteordning til landmændene, hvor det er op til forbrugerne selv at vælge mellem billig mælk og en dyrere mælk, hvor en del af prisen går til landmændene. Men den ordning tror Kirsten Arup ikke giver en særlig stor effekt.

"Den tilgang er fin nok, men det er en illusion, at forbrugerne bestemmer noget i det store billede. Ordningen signalerer, at det er forbrugernes valg, om vi skal have en dansk mælkeproduktion. Men Remas beslutning viser at supermarkederne også kan tage et valg, der har en større effekt," siger hun.

Rettet: 37,5 øre til 40 øre.