Arla sælger tysk ostefabrik

Kun en måned efter lukningen af et ostemejeri i Sydtyskland, er der nu fundet en ny ejer.

Efter Arlas ostemejeri i Kißlegg-Zaisenhofe tæt på Østrig blev lukket 29. februar har det været uvist, hvad der skulle ske med det.

Nu er der fundet en køber i form af det nystartede selskab Kißlegg Käsefreunde GmbH, der vil drive mejeriet videre. 

"Vi er meget glade for at have fundet en køber til vores anlæg i Kißlegg , der ønsker at fortsætte med at producere ost i området. Mejeriet er meget vigtigt for Allgäu-regionen og lokalsamfundet i Kißlegg. Dette er en perfekt løsning, fordi det betyder, at mejeritraditionen kan leve videre," siger Winfried Meier, der er ansvarlig for Arlas aktiviteter i Tyskland.

Lukningen af mejeriet skete i første omgang på grund af den store konkurrence og pristryk på mælkemarkederne. Lukningen berørte 38 medarbejdere, men ifølge pressemeddelelsen er der fundet job til 21 af dem. Det mælk, der tidligere blev behandlet på mejeriet, bliver nu behandlet på mejerierne i Bad Wörishofen, Sonthofen og Wertach. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.