Arla strammer reglerne for svensk øko-split

Svenske Arla-andelshavere kan nu i alt maksimalt levere 7 procent af mælkeleverancerne til andre mejerier.

Arlas repræsentantskab  har besluttet at stramme reglerne for svenske, økologiske andelshaveres splitleverancer, det vil sige hvor stor en del af mælkeleverancerne der kan leveres til et andet mejeri end Arla.

I Sverige kan det enkelte medlem levere helt op til 50 procent af sin mælk til et andet mejeri. Det er en regel, som skal dække et krav fra konkurrencemyndighederne, som ønsker at sikre at små og nye mejerier kan have produktion. Ifølge Arla udnyttes reglen dog primært af store mejerier.

Med reglen kunne Arla i Sverige risikere at miste op mod halvdelen af sin økomælk med bare seks ugers varsel -  hvilket var et problem for forretningen, planlægningsmæssigt, kontraktmæssigt og markedsføringsmæssigt.

Med vedtægtsændringen må den samlede svenske, øko-splitleverance nu maksimalt være på syv procent gældende for hele Arla i Sverige – ikke den enkelte gård. Desuden udvides varslet fra seks uger til fire måneder. Ingen af de eksisterende aftaler om split siges op, meddeler Arla.

Vedtægtsændringen er vedtaget med 175 stemmer for og 11 imod.

Ændringen påvirker ikke de dansk split-regler. I de øvrige fem ejerlande har Arlas andelshavere ikke mulighed for split.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.