"Bindegale landmænd" startede mejeri - nu fortæller bog historien

Sidste i november udkommer bogen "Fortællingen om Thise Mejeri".

For 28 år siden, i 1988, startede en lille gruppe landmænd Thise Mejeri.

Nu har en af stifterne, Jens Handrup, sammen med sin datter Linda Michelle Handrup skrevet en bog om mejeriets historier.

En af interviewpersonerne er Mogens Poulsen, salgschef fra 1997 til 2016.

I en video fortæller han:

"En del af forklaringen på vores position, det er, at der i Thise Mejeri altid har været portion fandenivoldskehed. Du har ikke en chance. Grib den. Hele eksistensen, grundlæggelsen, af Thise Mejeri: Syv-otte, jeg havde nær sagt, kærligt ment og  i anførselstegn, "bindegale landmænd". Hvad fanden bilder de sig ind? Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre at lave sådan et lille mejeri," siger Mogens Poulsen.

I forordet til boget, som udkommer d. 24. november, skriver Jens Handrup:

"I starten blev vi i visse kredse opfattet som naive idioter med verdensfjerne idealer. Senere gav man os nærmest heltestatus. Ingen af delene passer. Vi var blot almindelige mennesker – med en økologisk bevidsthed – som gjorde det, vi troede var det rigtige. Vi gjorde det, fordi vi ikke kunne lade være," skriver landmanden.

Oprettelsen af mejeriet skete på et tidspunkt, hvor stribevis af danske mejerier blev lukket. De var ikke store og effektive nok til at kunne udbetale en konkurrencedygtig mælkepris. I den situation ønskede Thises landmænd at etablere deres eget mikro-mejeri.

"De frygtede nemlig, at landets store mejerier hverken kunne eller ville markedsføre, sælge og udvikle økologien i Danmark," skriver forfatterne i en pressemeddelelse.

Thise Mejeri19882016    
Antal andelshavere770    
Økologisk mælkemængde  3 mio. kg. mælk105 mio. kg. mælk    
Antal produkter4135    
Antal ansatte6235    
Omsætning8 mio. kroner1 mia    
Eksportandel0 %20 %    

 

Faktaboks

Bogen udgives officielt ved en reception i Politikens Boghal d. 24. november kl. 18:30. Her får de fremmødte lejlighed til at møde forfatterne Jens og Linda Handrup, fotograf Per Andersen, forlægger (og mejerist) Klaus Gjørup, mejeribestyrer Poul Pedersen, forhenværende salgsdirektør Mogens Poulsen og Søren Gericke, mejeriets ambassadør gennem årtier.

Dagen efter, d. 25. november kl. 14:30, lanceres bogen på Thises hjemmebane, i Thise Forsamlingshus. Lokale medier er inviteret til begivenheden, det samme er mejeriets naboer, lokale forretningsforbindelser samt mejeriets medarbejdere og andelshavere.

Lørdag d. 26. november kl. 11:00 lanceres bogen i Skive Boglade. Her får de fremmødte lejlighed til at møde forfatterne Jens og Linda Handrup, fotograf Per Andersen, forlægger (og mejerist) Klaus Gjørup og mejeribestyrer Poul Pedersen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.