Dansk foderrobot optimerer aflæsserbånd

One2Feed sætter med mindre opdateringer af sit automatiske fodringssystem yderligere fokus på driftssikkerhed og fleksibilitet.

Danske One2Feed har optimeret aflæsserbåndet på sit automatiske fodersystem til kvægstalde. Afhængig af staldens indretning kan der på One2Feeds mikse- og udfodringsrobot Mixer være monteret et aflæsserbånd, som fordeler foderet på foderbordet, mens Mixeren kører gennem stalden på skinne.

Driftssikkerheden er yderligere forbedret ved, at aflæsserbåndet er blevet tilføjet en dobbelt styreskinne på et syrefast PVC-bånd.

Desuden kan aflæsserbåndet nu leveres i en bredde ned til 1100 mm, hvilket øger fleksibiliteten. Førhen var mindste størrelse 1400 mm. Muligheden for smallere bredde gør One2Feed systemet mere velegnet til mindre stalde. Aflæsserbåndets største bredde er fortsat 3000 mm. Det vil sige, at One2Feed kan tilpasses alle stalde med foderbord. En enkelt Mixer kan derfor udfodre fra 40 til 450 køer.

Variabel båndhastighed

One2Feed’s fokus på kapacitet, fleksibilitet og driftssikkerhed viser sig også i valget af motor til aflæsserbåndet.

Det er en tromlemotor på en kW, som styres af en frekvensomformer. Det betyder at båndhastigheden frit kan justeres og tilpasse de forskellige dyregrupper i stalden.

Træktromlen til båndet er 138 mm stor, har indvendige lejer og kræver ingen service eller vedligeholdelse.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.