Dansk ko er kåret som Europas bedste hundyr

Bent Sørensens hereford fra Hovedgård har endnu en gang vundet en titel i en europæisk konkurrence.

Bent Sørensen fra Hovedgård ved Horsens kan det der med hereford. Det står klart efter at han endnu engang har deltaget med et dyr i konkurrencen 'Hereford - Miss Europe', som er en internetbaseret konkurrence, som hvert år afholdes af den amerikanske organisation Hereford Breeder.net

I 2018 deltog han første gang og vandt med en kvie. I 2019 blev det til en andenplads med en ko og i år har Bent Sørensen vundet med en ko, som hedder Rosenkær Nicole.

Det er værd at bemærke, at koen vandt foran den skotske repræsentant Gouldingpoll 1 Duchess 916, som blev kåret som bedste hundyr på Royal Highland Show 2022 i Skotland. På tredjepladsen kom den irske kvie Shancorpoll 1 Uakea.

Med sejren i Miss Europe gik Bent Sørensens ko videre til Hereford Miss World, hvor koen fik en flot fjerdeplads i finalen.

Rosenkær Nicole er datter Moeskær Pacman 1417 ET, der selv var Europas Bedste Herefordtyr i 2014, og Rosenkær Forever Young med den nordirske tyr Solpoll 1 Dynamite som morfar.

Bent Sørensen startede sit eventyr med hereford for 42 år siden.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.