Debat på @Malkekvæg: Er det forbrugerne, der stiller krav om Arla-gården og Hjerteordningen?

Hver uge bringer Kvæg Plus uddrag fra en udvalgt debat i Facebook-gruppen @Malkekvæg.

Brugeren Peder Dalgas Jensen skriver:

"Nu har jeg siddet et par timer med det her Arlagården/klimatjek. Og for at tyrekalvsproducenterne kan aftage tyrekalvene, skal man være med i Hjerteordningen (det er så DC).

Så lige et spørgsmål: Er der nogen der vil leje 140 hektar og en gammel stald? Er jeg den eneste, der er skide træt af alt det l..., der bliver trukket ned over os...af vores egne?

Opslaget har fået 85 kommentarer, og en fra Jens lyder:
"Nogen gange virker det lidt som om at sælger ( Arla, DC mv. ) "opfinder" et behov til kunden, uden kunden selv har forlangt det endnu (vel lidt lige som rådgivningsselskaberne "opfinder" nye rådgivningstiltag, når der er for lidt at lave i butikken).

Måske går hr. og fru Danmark op i miljø og klima, men jeg tvivler lidt på, at det er dem, der kommer ud til supermarkedet og stiller krav om Arla-Gården, Hjerteordningen og hvad ved jeg. Men måske er det blot rettidig omhu at komme kravet lidt i forkøbet? Jeg ved det ikke, gad vide om nogen gør?

En ting er helt sikker, når først den ene er begyndt, bliver den anden nød til at følge trop. Arla-Gården gælder jo også for os Mammen- leverandører, her hedder det blot "Gården". Det er jo nødvendigt for at Arla og Mammen kan handle mælk og fløde indbyrdes. Så ja, vi bliver afhængige af hinanden og hinandens forskellige "ordninger", om vi så kan lide det eller ej.

Jeg tror, der er en del af os, der har malket i +25 år, hvor tanken om at leje jorden og en gammel stald ud, har strejfet os ind i mellem, eller vi ønsker os 15-20 år tilbage uden diverse krav fra egne andelsselskaber."

Læs alle kommentarer til opslaget her

Faktaboks

Facebook-gruppen @Malkekvæg

  • 9.076 medlemmer
  • Det er en lukket gruppe på Facebook, men du kan nemt anmode om at blive medlem. Vi lukker kun personer ind fra erhvervet
  • Find gruppen ved at søge på ordet malkekvæg på Facebook
  • Gruppen debatterer faglige spørgsmål om kvægbrug  

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.