Mælkeproducent: Jeg vil producere mælk til ét hjerte - men ikke to

Blog fra bedriften: Heine Kuhr skal ændre lidt på nuværende praksis for at producere mælk til ét hjerte i den nye produktionsordning - blandt andet skal kalven at gå mindst 12 timer sammen med koen.

Af Heine Kuhr, mælkeproducent - fortalt til Stig Bundgaard

Fra nytår kommer der gang i Fødevarestyrelsens nye hjerteordning for produktion af mælk. Man kan vælge at producere standardmælk eller til et, to eller tre hjerter. Jo flere hjerter, jo højere krav til velfærden for dyrene.

På vores bedrift vil det være nogenlunde nemt at producere mælk til et hjerte. Det tror jeg også, det vil være for langt de fleste af mine kolleger, måske bortset fra dem med bindestald og fuldspaltegulv, der nok må fortsætte med standardmælk.

For at producere til ét hjerte skal vi kun ændre lidt på nuværende praksis, nemlig at kalven skal til at  gå mindst 12 timer sammen med koen. I dag tager vi kalven væk fra koen, når den er slikket tør efter en-time eller to af hensyn til smitte med Salmonella og paratuberkulose.

De 12 timer vil vi ikke kunne opfylde i dag, hvor vi nogle dage får fem-syv kalve, men med lidt ombygning i stalden vil det kunne lade sig gøre.

Andre forhold som mælkefodring af kalve mindst otte uger og ingen aflivning af kalve opfylder vi allerede. Det samme gælder de sidste krav.

Fra Arla har jeg fået besked om, at produktion til ét hjerte giver en merpris på 0,25 eurocent pr. kg mælk. Her på bedriften er vores årlige produktion syv mio. kg mælk, og den samlede merindtægt bliver altså 140.000 kr.

Vi vil selvfølgelig gå efter at opfylde alle krav, og melde os til for ét hjerte.

Logitisk er ikke til to-tre hjerter   

Det bliver betydeligt mere vanskeligt for os at producere mælk til to hjerter eller tre hjerter.

Ja, i realiteten er tre hjerter allerede delvist i spil, fordi man som mælkeproducent har kunnet få tillæg for at producere græsmælk, altså hvor køerne går på græs i et antal dage om året.

For to hjerter lyder et af kravene, at køerne skal have adgang til et udeareal. For tre hjerter er kravet i samme kategori, at køerne kommer på græs. 

På vores bedrift er det urealistisk at give køerne adgang til et udeareal/græsareal. Det er omtrent fysisk umuligt med stor kotrafik omkring gården på grund af den logistik vi har i dag for forsiden og bagsiden af gården.

Vi har siloer og biogasanlæg omkring stalden, og der kommer lastbiler kørende næsten hver dag. Det betyder, at vi ville skulle bruge arbejdstimer hver dag på at flytte tråde for at regulere kotrafikken.

Vi vil også skulle bruge tid på at vedligeholde køernes gangareal lige uden for staldporten. Vi vil være nødt til at etablere nye indkørseslveje. Nej, det bliver for krævende og bøvlet i forhold til merindtægten.

Merprisen for at producere mælk til to hjerter er 0,75 eurocent pr. kg mælk. For os vil det være en merindtægt på 420.000 kr. årligt.

Det går for hurtigt

Jeg ved selvfølgelig godt, at vi skal rette os efter forbrugernes efterspørgsel, for vi skal jo sælge vores varer. Og det er sådan, at de producenter, der kan ændre sig og gøre det hurtigt, er dem, der vinder.

Ja, selv Arla har været fremme med, at vi skal sætte nye krav op for os selv, ellers er der bare andre, der kommer og gør det.

Alligevel synes jeg, der er grund til at råbe vagt i gevær, når forbrugere og politikere ønsker at landbruget skal ændre produktionsapparatet markant på den korte bane.

Det går bare for hurtigt nogle gange, og det er svært at agere i som landmand. Tag også bare hele klima-spørgsmålet. Det er, som om det kommer bag på alle, og nu skal der bare reageres hurtigt. Desværre for landbruget har vi ikke så mange politikere, der bakker os op.

Landmænd skal have tid til at omstille sig

Jeg bliver nødt til at forholde mig til, at jeg har en tilbagebetalingstid for stalden på 25 år. Den er bygget ud fra de krav, som var gældende dengang. Vi har jo ikke tænkt ind, at vi skulle have køerne på græs - selv om det nu viser sig, at det ville have været en god idé.  

Vores stald skal fungere 10 år mere, og så bliver den for dyr at vedligeholde. På den måde er vi et fint sted, men realiteten er også, at vores produktionsapparat er for effektivt. Stalden er slet ikke up-to-date i forhold, hvordan forbrugerne gerne ser vi producerer fødevarer. 

Viser det sig, at vi på mange parametre skal gå i retning af at spise mindre kød, er jeg da med på den. Man skal bare ikke kommer overnight og forlange store ændringer. Jeg ved, at andre industrier har langt kortere tilbagebetalingstid end landbruget, måske tre-fire år. Det gør det nemmere at omstille sig.

Landbruget vil få store problemer, hvis vi hele tiden får nye retningslinjer for, hvilken retning vi skal gå i.

En, to eller tre skyer?

Hjerteordningen indeholder som bekendt krav til dyrevelfærden. Inden længe kommer der også krav til at nedsætte CO2-udledningen - og så kan vi som producenter måske producere mælk til en, to eller tre skyer - i stedet for hjerter.

Jeg er meget spændt på, hvad der kommer til at ske. Se bare på Holland, hvor politikerne er kyniske og går efter landbruget for at spare CO2. Og vi må desværre erkende, at vi ikke har så mange stemmer i os.

Jeg vælger nu ikke at være pessimistisk. Jeg tror, at fremtiden for vores bedrift byder på samme økonomiske potentiale som i dag. Jo, på nogle områder vil vi opleve indskrænkninger, men der vil også komme nye og forbedrede muligheder for indtjening, fx i form af biogas, energiafgrøder og produktion af protein fra græs.

Jeg tror, at hvis vi er indstillet på forandring, så klarer vi den nok.

Faktaboks

Heine Kuhr

  • Medejer af I/S Kuhr Hedegaard, blogger for Kvæg Plus
  • 10 ansatte
  • 600 årskøer, Holstein
  • Ydelse i snit: 11.600 kg EKM leveret
  • GA malkekarrusel, 60 pladser indvendig, malker to gange om dagen
  • 800 hektar med slætgræs, majs og korn til salg, egne maskiner   
  • Gårdbiogasanlæg, produktion af 10.000 slagtesvin årligt

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.