Derfor nærmer koen sig sidste salgsdato
Ugen På Spidsen: Protein kan blive lige så billigt som sukker, når først der er fuldstændig styr på præcisionsfermenteringen, forudser amerikansk tænketank. Det er kvægbruget nødt til at tage dødsensalvorligt, mener ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Kan en ko disruptes? Altså overhales indenom af en helt ny teknik, der er bedre og billigere end den nuværende og tilmed kan meget mere?

Det har været diskuteret livligt på det seneste efter en større artikel i københavneravisen Politiken, hvor en amerikansk iværksætter forudsagde koens død inden for 10 år.

Som næsten altid i virkelighedens verden, er billedet dog ikke helt så firkantet eller enkelt som i mediernes overskrifter.

Bag den amerikanske iværksætter står tænketanken RethinkX, og den fremlægger en 76 sider lang analyse af, hvilke nye tendenser i fødevarefremstillingen, der truer koen. Det er på mange måder interessant læsning.

3,3 procent skal erstattes

Når koen er i farezonen, skyldes det helt overordnet, at der tegner sig nye måder at producere animalsk protein på, som først og fremmest er billigere, mere effektive og sikrere end at bruge køer og andre husdyr til det.

Det er i første omgang ikke bøffen eller sødmælken der er truet. Som produkt. Men derimod alle de fødevarer, hvor kød og mælkeprotein blot er en ingrediens, og hvor prisen ofte er afgørende for valget af leverandør. RethinkX nævner som eksempel, at en tredjedel af mælkeproteinmarkedet er et rent ingrediensmarked.

Dette slår endnu stærkere igennem i USA, hvor efterhånden kun få dagligt selv laver mad af indkøbte råvarer.

ReThinkX peger desuden på, at i en liter mælk handler det faktisk kun om at erstatte 3,3 procent af indholdet, nemlig de vigtigste proteiner, før hele nutidens mælkeproduktion kollapser.

Programmerbare proteiner

Der er dog endnu et stykke vej, før der kan masseproduceres mælke- og kødproteiner i store fermenteringstanke af genmanipulerede mikroorganismer.

USA: Verdens første ikke-animalske mælkeproteiner lanceres i 2019Kvæg Tirsdag 20. november 2018 · 10:48

Det første syntetiske kød blev fremstillet i et laboratorium i den hollandske by Maastricht i 2013. Det kostede spidsen af en jetjager. Et kommercielt produkt ventes på markedet i mindre skala i om to år til en pris fem-syv gange højere end ’rigtigt’ kød.

Men RethinkX vurderer, at efterhånden som der gøres fremskridt i evnen til at styre og manipulere biologiske processer og manipulere mikroorganismer til at producere snart sagt ethvert organiske molekyle ved præcisionsfermentering, vil vi se massive prisfald på protein ned i nærheden af sukker.

I tilgift vil vi få ikke bare billigere, men også bedre fødevarer, fordi de vil kunne sammensættes med stor præcision til ethvert behov, da fremstillingsprocessen vil kunne programmerbar ned i mindste detalje.

Stærk business case

Så hovedudfordringen for det nuværende kvægbrug er hverken etisk eller har med miljø og klima at gøre. Men er rent forretningsmæssig: Alt det, koen kan, vil andre forsøge at gøre både bedre og billigere.

Der er stærke kapitalkræfter på spil her, fordi syntetisk fremstillede proteiner er en fremragende business case i en tid med et stigende befolkningstal, et faldende landbrugsareal, øget pres på snart sagt alle ressourcer og voksende klima- og miljøproblemer. Og hånden på hjertet: Syntetisk fremstillet protein er helt klart en del af løsningen på disse udfordringer.

Men det er først og fremmest, fordi det kan blive en god forretning, at man bør tage det her alvorligt. For udsigten til at tjene penge er en stærk drivkraft.

Claus Solhøj, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.