Dyrk roer til køerne – sælg roetoppen til biogas

Biogasanlæggene skal udfase energiafgrøderne, og derfor er de interesserede i alternativer som roetop, der er et restprodukt, som må bruges ubegrænset. Det kan blive interessant for kvægbrugere, der ønsker at producere roer til deres køer.

Teknologisk Institut – AgroTech har sammen med to landmænd med eget biogasanlæg gennemført et demonstrationsprojekt om netop det med det formål at vise, hvordan det kan gøres i praksis, og hvor god økonomien er i det.

Hos det ene anlæg, Vrejlev Bioenergi ved Vrå i Vendsyssel, blev roetoppen blandet med halm før indlægning i stak. Hos det andet anlæg, Kroghsminde Biogas, blev der lagt en flere meter tyk pude med lupinhalm i plansiloen, hvor roetoppen efterfølgende blev lagt ovenpå.

Idéen med at bruge både halm og roetop er for det første, at halmen skal suge saftafløbet fra roetoppen, og for det andet, at den noget krasse saft under ensileringen skal medvirke til at blødgøre halmen og gøre det lettere for bakterierne at omsætte halmen til biogas.

Stort udbytte

Blandingsensilagen kan give mellem 50 og 80 kubikmeter biomethan afhængigt af tørstofindholdet i den halm, der anvendes, hvilket nok er mindre end majsensilage, men den er til gengæld billigere at producere. Ensilagen kan etableres for 60 øre pr. kg tørstof eller mindre, hvis halmen ikke skal indregnes til markedspris. Når dette kan lade sig gøre, er det, fordi det ikke koster alverden at bjærge roetoppen. For en minimal merinvestering kan en ny roeoptager nemlig indrettes, så den kan løfte roetoppen over i en frakørselsvogn.

Der, hvor omkostningerne begynder at stikke af, er, hvis der er lang vej til ensilagepladsen, eller at roerne skal overlæsses i frakørselsvogne, for så opstår der ventetid for optageren, hvorved kapaciteten reduceres, og omkostningerne til optagningen af roer stiger. Derfor er det en fordel, hvis roerne skal læsses af i en kule i markkanten.

Potentialet er i sagens natur størst der, hvor der dyrkes mange fabriksroer.

I andre dele af landet må biogasanlæggene vente på, at mælkeproducenterne begynder at dyrke foderroer til køerne.

Potentialet er meget stort. Der er allerede nu roetop nok til at producere ensilage, hvoraf der kan produceres 135 mio. Nm3 biomethan, som svarer til knap 135 mio. liter fyringsolie.