En god goldkoprotokol kan reducere antibiotikaforbruget

I takt med at landbruget skal reducere forbruget af antibiotika, også til goldkøer, er det endnu mere vigtigt at have en god afgoldnings procedure.

Det er vigtigt at lave gode protokoller for, hvordan man passer goldkøerne, men det er endnu mere vigtigt at protokollerne bliver overholdt. Oftest ses det, at jo større en besætning er, jo større variation er der mellem, hvordan opgaver bliver udført, skriver Farmers Guardian

Der er mange parametre, der kan spille ind på, hvilke køer man vælger at goldbehandle, og hvilke man ikke gør.

I Danmark skal der ligge en positiv mælkeprøven inden for de sidste 42 dage, for at man må goldbehandle. Men dette betyder ikke, at alle der har haft en positiv prøve bør behandles.

Hvilke køer man vælger at goldbehandle, afhænger også af koens ydelse, tidligere yverbetændelser og om de bakterier man generelt ser i besætningen er miljøbetinget eller smitte mellem dyr, mener dyrlæge Bill May.

”Goldning bør ske brat. Det kan virke svært, hvis koen producerer meget mælk, men ved at gå ned til en malkning om dagen øges risikoen for yverbetændelse”, siger Bill May.

Rent-rent-rent

Ved at separere køer sent i laktationen med en høj ydelse, kan man ændre deres foder, så man reducerer deres mælkeydelse i ugen op til goldning. Det kræver dog en del management og kapacitet.

Det er vigtigt, at man tager køer væk til goldning uden for normalt malketidspunkt, da både ko og landmand ofte er meget beskidte efter malkninger. 

Deruover skal goldkøerne stå væk fra malkeområdet og i et rent miljø, påpeger Bill. 

Goldkoafsnittet skal være helt rent, uden store mænger gødning. Hvis der ses miljøbetinget yverbetændelse de første måneder i laktationen, kan det ofte skyldes at goldkoafsnittet er for beskidt.

Hvis man vælger at bruge patteforsegling uden antibiotika, for at undgå nye bakterier kan komme op i yveret er det vigtigt man har stor opmærksomhed på renlighed.

Der er stor risiko for, at man kan fange bakterier oppe i yveret. Personen som laver behandlingen skal være steril, altså med grundigt vaskede hænder, arme og rene handsker, pattenspidsen skal vaskes ren og sprittes af flere gange og tuben med forsegling skal håndteres så den ikke rammer andet end inde i pattekanalen.

Faktaboks

Bakterier der giver yverbetændelse

Miljøbetinget

  • E. coli
  • Streptococcus ubris

 

Smitte mellem dyr

  • Stafylococcus aureus
  • B-streptokokker 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.