Er urtidens kalv naturlig: Så er det frem med suttemaskiner og ammetanter

Ugen på spidsen: Det er et interessant spørgsmål, i hvor høj grad naturlighed betyder noget i forhold til afsætning af landbrugets produkter, mener ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

Det gav rungende genlyd på en lukket gruppe for kvæginteresserede på Facebook, da en driftsleder for nylig lagde billeder ud af sine kalve, som han var mere end godt tilfreds med.

Tilfredsheden skyldes, at det er lykkedes driftslederen og det tilknyttede medarbejderteam at reducere kalvedødeligheden betragteligt i løbet af et lille års tid.

Adspurgt hvorfor flere kalve overlever nu end tidligere, svarer driftslederen, at det skyldes et egentlig fokus på kalve og at kun én medhjælper passer kalvene i løbet af arbejdsugen.

Det lader sig gøre, fordi man har indført én daglig mælkefodring fremfor to.

Og herfra gik debatten så amok.

På spørgsmålene om lovligheden blev der henvist til loven om pasning af dyr.

Langt mere spredte var svarene på, om det er naturligt kun at mælkefodre én gang om dagen og om det i så fald kan blive et problem, hvis det ikke er naturligt?

Men hvem kan definere, hvad der er naturligt i landbruget?

Som påpeget i debatten vil en ur-kalv opsøge sin mors yver adskillige gange i løbet af dagen. Hvis kalvepasning skal afspejle ur-tiden, skal staldene altså fyldes med ammetanter eller suttemaskiner.

Hvad der er rigtig og forkert i forhold til diskussionen om naturlighed, ved jeg ikke. Men det er et interessant spørgsmål, i hvor høj grad naturlighed betyder noget i forhold til afsætning af landbrugets produkter.

Og hvilken naturlighed er vores reference-ramme?

Er det ur-kalvens liv, som var præget af ’kun den stærkeste overlever’, eller er det de lavloftede bindestalde fra Morten Korchs tid eller er det nutidens ’kalve-procedurer’ med fire liter kvalitetstjekket råmælk indenfor fire timer efter fødslen måske endda givet i en kuvøse med behagelig varme?

Og betyder ’naturlighed’ noget for forbrugerne?

Vil det være vigtigst for dem, at kalvene har kunnet drikke mælk, når de har følt sult? Eller er det tilstrækkeligt at vide, at kalvene har fået opfyldt deres behov for energi og væske, og at de er passet efter lovens forskrifter?

Jeg ved det ikke, hvad tror du? Har du erfaringer fra forbrugerkontakt, hvor forbrugere har spurgt til pasning og forhold?

 

Peter Winther Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.