Eva Kjer overvejer lempelse om bindestalde

Vindue på klem for at bindestalde kan bruges efter 2022.

600 mælkeproducenter, der har bindestalde kan bevare håbet om at få lov at fortsætte lidt flere år, end Lov om hold af Malkekvæg fra 2007.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) åbner nemlig et lille vindue på klem for at udfasningen af bindestalde kan udskydes.

Ifølge Lov om hold af Malkekvæg skal bindestaldene være udfaset i 2022. Det betyder allerede nu, at kreditforeningerne bliver nødt til at sætte værdien til nul kr. i dag. Samtidig er det på det nærmeste umuligt for mælkeproducenter at låne penge til investeringer i stalde grundet de lave mælkepriser, og det kan tvinge de 600 mælkeproducenter ufrivilligt ud af erhvervet, fordi deres stalde bliver for gamle set med lovens øjne. Også selv om de fungerer fortrinligt.

Branchen har derfor lagt pres på ministeren for at udskyde udfasningen, og ministeren er ikke helt afvisende.

»Vi skal i alle tilfælde se på, om de regler, vi har, er fornuftige. Der er tidligere lavet et eftersyn af en række regler på kvægområdet, hvor branchen er blevet imødekommet. Vi er i dialog med branchen om problematikken angående bindestalde, og jeg vil vente med at tage stilling, indtil jeg kender resultatet af den dialog,« siger Eva Kjer Hansen.

Paradoksalt nok skal bindestalde udfases af hensyn til dyrevelfærd. Ifølge Seges har dyrene det dog lige så god sundhed som i løsdriftsstalde. Kodødeligheden er 2,8 procent i bindestalde og dermed endda lidt lavere end i løsdriftsstalde, hvor den er 3,2 procent.

Bedrifter med bindestalde er i øvrigt også mere velkonsoliderede end flertallet. I 2013 havde bedrifter med bindestalde en gældsprocent på 45 mod 76 procent på bedrifter med løsdriftsstalde.

Samme dataudtræk viser, at ejerne af bindestalde kunne indkassere 238.140 kroner i overskud mod 169.590 kroner til ejerne af løsdriftsstalde med malkestald.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.