Fem gode råd om spandemaskinen

Malkning: En ren spandemaskine i perfekt stand er afgørende for at beskytte dine mest følsomme dyr og et vigtigt led i god mælkekvalitet

Spandemaskinen kan være gårdens vigtigste malkemaskine. Det er nemlig den maskine, der malker de mest følsomme dyr, for eksempel nykælvere og syge dyr. Eller med andre ord, de dyr, som er mest modtagelige over for infektioner. Derfor er det en god idé at følge disse fem råd fra Seges:

  1. For at undgå smitte fra ko til ko skal spandemaskinen bagskylles med mindst 10 liter lunkent vand mellem hver ko, der bliver malket
  2. Når malkningen med spandemaskinen er afsluttet, skal den vaskes grundigt med varmt vand og sæbe. Efterfølgende skal den vaskes med i anlægsvask.
  3. Det er også vigtigt den er i perfekt stand og fungerer optimalt. Vær særligt opmærksom på at slanger er hele og rene, og at pulsator går ensartet og nemt
  4. At pattegummi bliver skiftet i samme interval som alt andet pattegummi
  5. At der malkes med samme vakuum med og uden spandemaskine

Kilde: Seges

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.