Flere får tilskud til at modernisere kvægstalde

NaturErhvervstyrelsen har 4. december justeret på grænserne for, hvilke kvægproducenter, der får moderniseringstilskud.

Flere kvægproducenter end først forventet får nu alligevel tilskud til at modernisere deres kvægstalde.

Det skyldes, at NaturErhvervstyrelsen fik penge til overs fra den samlede pulje på 133 mio. kr., da sagsbehandlingen af ansøgninger med de prioriteringsgrænser, som blev udmeldt 26. oktober, var afsluttet.

Derfor har styrelsen pr. 4 december opdateret prioriteringsgrænserne for renovering og tilbyg.

Nybyg er ikke ændret.

De nye grænser

De nye grænser er sådan:

Tilsagn om tilskud bliver givet til projekter, som opfylder betingelserne for tilsagn, og hvor nutidsværdien pr. tilskudskrone er minimum følgende:

Projekter under indsatsen renovering: 6,64 kr. pr. tilskudskrone (tidligere udmeldt: 8,08 kr. pr. tilskudskrone).

Projekter under indsatsen tilbyg: 9,93 kr. pr. tilskudskrone (tidligere udmeldt: 12,90 kr. pr. tilskudskrone)

Projekter under indsatsen nybyg: 46,41 kr. pr. tilskudskrone (uændret 46,41 kr. pr. tilskudskrone).

Se beregning i afslagsbrev

Ansøgere, som modtager afslag på deres ansøgning, kan i afslagsbrevet se nutidsværdien for projektet og NaturErhvervstyrelsens beregning.

Når alle ansøgninger er behandlet, og de afsatte 133 mio. kr. til ordningen er fordelt, udsender styrelsen en samlet status for ansøgningsrunden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.