Frontløber - Blik for køer sikrer høj robotydelse

Artiklen er skrevet af Claus Solhøj. Artiklen er tidligere ført i Magasinet Kvæg i juli 2019. 

Mens Niels Ejnar Sørensen viser rundt og forklarer, står Niels Christian Hansen og klør en små-urolig førstekalvs- ko på haleroden, mens hun malkes i den ene af de to robotter. Hun løfter indimellem en fod, men lader sig berolige og gennemfører malkningen.

»Vi er af den årgang, der godt kan se en ko«, siger Niels Christian Hansen. Med streg under se og forstået som evnen til at ’læse’ en ko og håndtere hende derefter.

»Vi har vel i snit fire til fem mislykkede malkninger hen over døgnet. Men når vi går derude og ved, hvem de køer er, så kan vi ofte lige give dem en hånd i boksen«, supplerer Niels Ejnar Sørensen.

Det kan ud over en urolig kvie, der skal støttes i at finde sig tilrette i malkeboksen, være f.eks. køer sidst i laktationen, hvor bagpatterne bliver for tætstillede. Manuel assistance er mulig i DeLavals robotter

Ro og stabilitet 

Det sikre blik for hver enkelt ko i besætningen på 140 årskøer samt den ro og stabilitet, som fornemmes overalt på bedriften, er en god del af forklaringen på Myrhøjgaard I/S’ pæne resultater.

De to knap 10 år gamle DaLaval-malkerobotter malker 2.400 til 2.600 kg mælk i døgnet på den ene og lidt mindre på den anden, fordi den også bruges til de fraseparerede køer, som ikke selv kan gå i robotten.

Desuden ligger dagsydelsen på 38 kg EKM/ko i snit, så der bliver også afleveret noget mælk ved hvert af de 2,5 besøg i robotterne i snit i døgnet.
Og det bliver afleveret hurtigt: Den gennemsnitlige bokstid er syv minutter.

Modsat mange andre DeLaval-besætninger har Myrhøjgaard I/S valgt fri kotrafik, men opnår ikke helt samme besøgsfrekvens og mælkemængde på de to robotter, da den ene også bruges til de fraseparerede køer.

Fri trafik 

Der er lige nu 62 lakterende køer pr. robot og omkring fire timers ledig bokstid i døgnet.
Niels Christian Hansen og Niels Ejnar Sørensen har valgt fri kotrafik.

»Vi har da nogle køer, der lige skal ind i boksen og kigge efter foder og kan blive stående lidt. Det stjæler lidt tid, men vi oplever ikke, at det er et problem«, forklarer Niels Ejnar Sørensen.

Kombinationen af ro i stalden og ledig bokstid gør, at også besætningens unge køer kan gøre sig gældende og gå direkte i robotten, er erfaringen.

Robotterne kører stort set med standardindstillingerne, og i det hele taget har de to mælkeproducenter mere fokus på køerne og rytmen i stalden end på teknikken som sådan.

Myrhøjgaard har valgt den store servicepakke, men den udløber nu, hvor robotterne bliver 10 år gamle. To nye robotter har fået grønt lys fra banken og er på budgettet.

I avlsarbejdet har Niels Christian Hansen og Niels Ejnar Sørensen fokus på ben, patteplacering og yverform.

»Vi har ikke specielt fokus på mælkeflowet. Vi mener, at det er vigtigere, at malkningen kommer hurtigt i gang«, siger Niels Christian Hansen.

Indhenter det forsømte 

Køerne fodres en gang dagligt med en selvkørende RMH fuldfoderblander, som også blander foder til kvierne og afleverer det i et påslag, hvorefter et hængebaneanlæg står for udfodringen hos ungdyrene.

Køernes foder blandes, så der ikke kan sorteres i det, og der er altid foder på foderbordet.
Førstekalvs-køerne kan fuldt optrappet hente maksimalt 4,5 kg foder i robotterne pr. døgn, de ældre køer maksimalt 4,8 kg.

Mindstemængden er et halvt kg i døgnet før nedtrapning over fem døgn - 56 dage før goldning.

Niels Christian Hansen og Niels Ejnar Sørensen regulerer selv kraftfodermængderne i de enkelte grupper.

»Vi ser som regel, at de unge køer mangler lidt mælk først i laktationen, som de så henter sidst i laktationen«, siger Niels Ejner Sørensen.

Af samme grund sker første inseminering af førstekalvskøerne som regel først ved 90 dage mod 55 dage ved øvrige køer. Dog lidt før for de unge køers vedkommende, hvis de ligger meget lavt i ydelse.

Meget god holdbarhed  

Udskiftningsprocenten er 34, og dog opnår køerne på Myrhøjgaard i gennemsnit et halvt leveår længere og 14.000 kg mælk mere end gennemsnittet.

Det hænger sammen med et vist salg af førstekalvskøer.
»Der er brug for lidt ekstra kvier, for det er bare ikke alle, der passer med yveret eller temperamentet til malkerobotterne «, forklarer Niels Ejnar Sørensen.

Omvendt får gode og stabile køer altid en ekstra chance. 
»Vi tager det, der er. Vi sætter hverken førstekalvs-køer eller ældre køer ud på grund af ydelse. Har de 25 til 30 kg mælk om dagen, så tjener de til deres ophold«, pointerer Niels Christian Hansen.

Men som tallene viser, præsterer langt de fleste mere end det.