Global auktion: Mejeripriser falder lidt

GDT-auktionen tirsdag endte med et marginalt fald i prisindekset, og indekset har nu nærmest ikke rørt sig ud af flækken tre auktioner i træk.

Tirsdagens auktion på den globale mejeriauktion Global Dairy Trade endte med et marginalt fald på 0,4 procent. 

Stilstanden i prisindekset fortsætter dermed. For en måned siden landede indekset på 697, for to uger siden var det 696 og i går landede indekset en anelse lavere på 694.

På tirsdagens auktion var der til gengæld livlig aktivitet med en solgt mængde på 32,500 millioner ton mod kun  23,089 millioner ton for 14 dage siden.

Selv om indekset ikke rørte sig meget, var der variation inden for varekategorier. Således fik kasein den største stigning med et plus på 4,9 procent i forhold til for 14 dage siden, mens sødmælkspulver måtte indkassere det største fald med et minus på 7,5 procent.

Med et prisindeks efter tirsdagens auktion på 694 er der sket en forholdsvis lille, men stabil stigning siden sidste lavpunkt på 628 midt i marts 2016 - bortset fra et mindre fald for to måneder siden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.