God teknik kan gøre efterafgrøder i majs til succes

15 forskellige efterafgrøder i majs, præsenterede landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges, da der torsdag var grovfoderekskursion på Hestbækgården ved Farsø. 15 kombinationer af forskellige arter, udsædsmængder med mere, men også forskellige udgiftsniveauer.

”Målet er 300 frø pr. kvadratmeter, men hvis etableringsforholdene er dårlige, kan efterafgrøderne blive bedre med højere udsædsmængde” konkluderede han, mens han viste parcellerne frem til de mange fremmødte.

Plænegræsser syntes ikke at være ideelle. Storfrøede arter som italiensk rajgræs og tetraploid rajgræs syntes at være bedre etablerede, men da store frø er tungere, bliver etableringen også dyrere.

Landskonsulentens anbefaling af efterafgrøder i majs er en blanding af diploid og tetraploid, sildig alm. rajgræs, når grunddisciplinen er i orden. Altså udstyr til etablering og etableringsforhold.

Rajgræsset sås når majsen har 5-6 blade.

”Hvis såteknikken er god, giver det mening at blande cikorie i. Men de er småfrøede og dyre, og det betaler sig ikke, hvis såteknikken ikke er god”, siger Martin Mikkelsen.

Cikorie har den effekt, når den lykkes, at den har en tyk pælerod, som borer sig dybt ned gennem jordlagene og suger næringsstoffer op i dybden.

Når efterafgrøder i majs lykkes, kan de angiveligt hente 35-50 kg kvælstof pr. hektar – hvis det altså er til stedet, og det afhænger bl.a. af vækstsæsonen.

Efterafgrøderne i parcellerne var sået med en Thyregod radrenser med såmaskine i forbindelse med den sidste radrensning af majsen. Den laver fire rækker græs mellem majsrækkerne.

”Det er langt bedre at så i rækker mellem majsen, end bare at drysse frøene ud, men vi kan også bruge endnu bedre teknik, så vi kan få endnu bedre etablering især af småfrøede arter som for eksempel cikorie”, siger han.