Høstbarometer: Første tredjedel af majsen er i hus

Ustadigt vejr udfordrer arbejdet med dette års majshøst. Lidt over en tredjedel af høsten er dog kommet i hus.

Det er gået stærkt med majshøsten siden sidste uge, hvor kun fem pct. var høstet.

Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup fra Sønderjysk Landboforening beretter om en tørstofprocent, der mange steder nu har nået de ønskede 30-34 pct. Hans Kristian pointerer yderligere, at der skal holdes jævnligt tilsyn med markerne, så man ikke kommer for sent i gang.

Gitte Rasmussen fra VKST beretter også om en stærk stigning i tørstofprocenten siden sidste uge. Flere vil komme til at høste majsmarker med mere end de optimale 34 pct. i tørstof. I disse tilfælde bør tilsætning af ensileringsmiddel overvejes, anbefaler hun.

Nordjylland har de laveste udbytter

Udbytte-indexet for Nordjylland ligger, som den eneste landsdel, under normalen. Mens de resterende landsdele melder om gennemsnitlige udbytte-indexer mellem 100 og 110, melder Landbonord om udbytter, der ligger fem til 10 pct. under normalen.

En del af forklaringen skal findes i vækstforholdene i foråret. Foråret startede tidligt ud, men blev senere erstattet af kulde og nattefrost flere steder i Danmark. Nordjylland blev især ramt af nattefrosten i foråret, og det præger majsplanterne her til høst.

Østdanmark topper udbytterne

Fyn, Sjælland og Bornholm melder om udbytter på fem til 10 pct. over normalen. Det er også her, majshøsten er længst.

Faktaboks

Majshøst 
på landsplan:

  • Majsudbytterne ligger over normalen i størstedelen af landet.
  • Majshøsten er kun i opstartsfasen i Midt- og Nordjylland, mens den er længst fremme i Syddanmark og på Sjælland

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.