Her er konsulentens seks gode rutiner med Sensehub

En af styrkerne ved at bruge Senshub er, at man kan komme på forkant med at finde syge dyr i besætningen og sikre, at de får den rigtige behandling. Mange producenter kan dog gøre endnu bedre brug af systemet, end de gør i dag, mener kvægrådgiver Henrik H. Bonde, KvægRådgivning Danmark. De er med i KO-Viden samarbejdet, hvor en række rådgivningscentre udvikler kvægrådgivning sammen og har set på Sensehub. 

- Man skal træne evnen til at opfange køernes signaler i forhold til, hvordan de skiller sig ud i Sensehub-systemet. Ikke mindst i større besætninger, hvor det er mere krævende at sikre en effektiv sundhedsovervågning, siger han. 

Dyr til tjek

Hvis man som kvægbruger lykkes med at bruge den liste i Sensehub, der hedder »Dyr til tjek« aktivt i den daglige pasning af køerne, vil det hjælpe med at forbedre dyrevelfærden, mener Henrik H. Bonde. 

Systemets evne til at udpege syge dyr kan justeres for følsomhed. Man kan enten få det til at udpege alle syge (inklusive falsk-positive) dyr, eller specifikt kun at udpege syge dyr. Det er vigtigt at indstille følsomheden, så listen ikke oversvømmes af raske dyr, som kun skaber støj. 

- Rent praktisk er det vigtigt at tage stilling til følsomheden, så det matcher ens arbejdsmetoder som driftsleder, og så man lige præcis får præsenteret de dyr, man gerne vil se, siger han.

Henrik H. Bonde anbefaler at tjekke alle dyr med et sundhedsindeks på 86 eller lavere, da der her er størst sandsynlighed for, at dyret er syg. Dyr under 76 i sundhedsindeks bør generelt separeres fra og behandles, da de altid vil være syge.

Op til sygdom

Hvis man kigger på de individuelle grafer på dyr under 76, kan man ifølge Henrik H. Bonde ofte se, at drøvtygningen og aktiviteten falder samtidig i et par dage op til, at dyret for alvor bliver syg og behandlingskrævende. Udviklingen i drøvtygningen er især udslagsgivende for, om koen vurderes syg, og adfærdsændringer, aktiviteten og ædetiden har betydning for beregningen af sundhedsindekset. 

- For at få det fulde udbytte af teknologien, er det væsentligt at have styr på de løbende rutiner, siger han.

Henrik H. Bonde og kollegerne i KO-Viden har derfor udviklet en tjekliste, der kan være med til at sikre, at systemet virker efter hensigten.

• Der skal være en fast ugentlig rutine, hvor tiden er sat af til opfølgning på Sensehub, og en fast daglig rutine, som medarbejderne følger, så det sikres, at tingene bliver gjort til tiden.
• Prioriter tiden til at lære brugerfladen at kende, så du får brugt alle de funktioner, der også betales for.
• Registrering og holdskift i DMS er den nemmeste løsning til at sikre, at det fungerer optimalt både i DMS og Sensehub.
• Under den daglige overvågningsrunde i besætningen tages listen »dyr til tjek« med ud i stalden på mobilappen, så du kan bruge den aktivt til at tage stilling til, om dyrene på listen skal behandles. Du kan med fordel koble det op på separationslågerne, så du ikke skal lede efter dyrene i de store hold.
• Systematisk skift, vedligehold og registrering af transpondere så det er de rigtige køer, som bærer rundt på halsbåndet. Det er en forudsætning for, at systemet kan fungere efter hensigten og væsentligt for dyrevelfærden. Herunder tjek og kontrol af, at halsbåndet sidder rigtigt – gerne hver tredej uge – systemet kommer også med en alarm, hvis halsbåndet ikke sidder rigtigt.
• Hvis du har andre systemer fra for eksempel malkerobot, cowconnect og så videre, så lær at koble den viden sammen, som du opnår på tværs af systemerne, til at træffe bedre beslutninger.