Driftsledere for 630 køer: Halsbåndets sensor afslørede, at køerne ikke åd græs om natten

Sensorer, der måler aktivitet og ædetid, kan give aha-oplevelser og grundlag for at ændre praksis.

Det har driftslederne Båhne Jannsen og Lars Andersen, Haugård ved Vojens, netop erfaret.

Frem til torsdag d. 18. august var køerne på græs om natten, men nu er de inde om natten og ude i dagtimerne.

Baggrunden for at vælge natafgræsning var forventningen om, at køerne ville æde mere græs om aftenen og i de tidlige morgentimer, end hvis de var på græs i de varme dagtimer. Samtidig ville det være køligere for køerne i stalden om dagen end ude på marken.

Og indtil for kort tid siden, har det også fungeret efter hensigterne, men så kom driftslederne til at kigge nærmere på de data, som SenseHub-sensorerne opfanger på køernes halsbånd.

- Vi kunne se, at køerne faktisk kun græssede frem til klokken 22, og så åd de ikke mere græs i løbet af natten. De gik så at sige til ro for natten, forklarer Lars Andersen.

Makkerparret drøftede deres observation med bedriftens kvægrådgiver og nåede i fællesskab frem til den konklusion, at det store græsoptag på kort tid måtte være en stor belastning for køernes vom. Og det var heller ikke ønskeligt, at køerne skulle hvile mange timer igennem natten uden at æde.

- Så nu kommer de ud om dagen og er på stald om natten. Varmen er heller ikke tema længere, for solens stråler er ikke så stærke på denne årstid som for en-to måneder siden, begrunder Båhne Jannsen.

Nye græsmarker tilført løbende

Det er indtil videre lykkedes at fastholde et dagligt græsoptag på 5-5,6 kilo tørstof per ko ud af en daglig ration på 22,4 kilo tørstof jævnfør seneste foderkontrol.

Ifølge Lars Andersen og Båhne Jannsen er det gået godt med afgræsningen, fordi der har været et stort areal til rådighed for afgræsning, og fordi der løbende er inddraget slætmarker til afgræsning.

- Vi har hele tiden kunnet tilføre noget nyværdi med nye græsmarker, som køerne ikke har græsset tidligere på sæsonen. Men det har også krævet en del vand at holde græs på markerne. Vi har haft tre vandingsmaskiner i gang nærmest uafbrudt hele sommeren, fortæller Lars Andersen.

De kæmper fortsat for at få fedtprocenten op. Aktuelt er den på 3,7-3,8.

Driftslederne forventer, at køernes afgræsningstid skal sættes ned i starten af september, fordi der er for lidt græs til rådighed og der derfor skal tildeles mere foder på stald.

Nye drivveje

Køernes adgangsveje er netop nu ved at blive opgraderet. Der er lagt 800 kvadratmeter græsarmeringsplader, og planen er at udlægge i alt 2.500 kvadratmeter græsarmering på drivvejene. Indtil videre virker det rigtig godt, og pladerne har også kunnet modstå de skybrud, som august indtil videre har budt på.

- Køerne går bedre og i mere jævnt tempo på de nye drivveje. Og hvis de går lidt hurtigere, så bruger de mindre energi på at gå. Det vil være en fordel. Og så håber vi da også, at vi slipper for, at de træder sten op i klovene, fortæller Båhne Jannsen.

Foldskifte for små kvier

I år har der på Haugård også været særligt fokus på de små kvier på græs. Her har man indført et rotationsprincip for afgræsning, så de yngste kvier på fire til seks måneder har fået en ny fold hver uge.

- Vi har brugt fire folde, som de skiftevis har været i. Samtidig har de haft adgang til at gå ind i stalden. Ved at de har foldskiftet så ofte, har de ikke bidt markerne helt ned til gødningen, og det er nok årsagen til, at vi indtil videre ikke har oplevet udfordringer med lungeorm. Og de har ikke tabt sig. Det har virket rigtig godt, siger Båhne Jannsen.