Her er kosten til den dovne fejedreng

Tre meter bred kost til montering på traktoren må være det, enhver fejedreng drømmer om.

For godt 9.000 kroner kan du endegyldigt slippe for at rende rundt og feje gulvet i stald og maskinhus manuelt.

For sydjyske P-Lindberg har netop fået en kost til montering på traktoren i deres varekartotek.

Broomate-traktorkosten kan fås med en bredde fra 120 til 300 centimeter, og den kan monteres både foran og bagpå traktoren. Har man i forvejen et sæt pallegafler tager det under to minutter at montere kosten på traktoren eller frontlæsseren.

De røde børster er lavet af polypropylen og kan håndtere alt fra halm, hø og ensilage til mudder, sne og vand.

Den mindste model med en arbejdsbredde på 120 centimeter kan købes til 8.996 kroner plus moms, imens mega-udgaven med en arbejdsbredde på 300 centimeter koster 16.196 kroner plus moms.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.