Ikke jordkloder nok til at 'kødføde' verden

Økologisk landbrug giver lavere udbytter end konventionelt, men det kan opvejes, hvis man spiser mindre kød og mere brød.

Hvis der skal være mad nok i verden, og den skal være økologisk, skal kloden lære at spise mere brød og mindre kød.

Sådan lød et af budskaberne på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening fredag.

”Vi tror ikke på, at vi kan eller skal kødføde verden, som i dag. Der er ikke jordkloder nok til det. Fremtiden er lig med lavere husdyrintensitet, spredning af dyrene og flere arealer frigjort til vegetabilske fødevarer,” sagde Mads Helms, næstformand i foreningen.

Økologien beskyldes ellers for at medføre sult på grund af lavere udbytter i den vestlige verden. Argumentet hedder, at flere naturarealer derfor skal inddrages til produktion af den samme mad. Men ifølge Økologisk Landsforening skal det opvejes af, at man spiser mindre kød.

Han mener, at økologien allerede viser vejen. Selvom økologien endnu ikke matcher den ideelle fordeling mellem brød og kød, så spiser de økologiske forbrugere mindre kød og mere vegetabilsk end andre.

”Det er i hvert fald ikke de økologiske husdyr, der lægger beslag på 700.000 hektar i Sydamerika til produktion af gmo-soja,” fastslog Mads Helms.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.