Klimakøer er flasket op med høj foderudnyttelse

Rettet 5/2 kl 10.54 29.898.000 er rettet til  29.898 
 

Mælkeproducent Jesper Bang priser sig lykkelig for, at de ting, de har arbejdet med på gården gennem generationer, også er med til at holde udledningen af klimagasser fra kvægbruget lavt.

- Helt fra min fars tid havde vi rådgivning på Fyn, der gik meget op i foderudnyttelse og endags foderkontroller og produktionsopgørelse, så det er jeg flasket op med. Dengang gjorde vi det for pengenes skyld, men en høj foderudnyttelse hænger jo direkte sammen med lav klimapåvirkning. Jeg tror at vi historisk set har haft mere fokus på foderkontroller her, end mange andre steder, siger han.

Nu synes han, det er spændende at arbejde med klima, både fordi der er god økonomi i det, og fordi Arlas pointsystem er baseret på videnskab i forhold til klimaeffekt. Det skærper også interessen, at man sammenligner sig med andre og ser, hvor langt man faktisk kan nå.

Foderudnyttelsen på Mosegaard ligger på 105 til 110 procent, hvilket er godt, men ikke helt usædvanligt for jerseykøer.

Sidste år opnåede han en udledning på 0,87 kilo CO2-ækvivalenter per kilo EKM. Det er bedre end 2030 målet på 0,88 kilo CO2 per kilo EKM. Samtidig endte han et restbeløb per 1. september per ko på 29.898 kroner på årsbasis.

I Arlas klimatjek fik han senest 70 point. Og hvis han bare havde fået sendt et ekstra bilag ind, havde det være 71 point ligesom sidste år. Selv om det samlet set kun resulterer i et tillæg på 4,28 øre mere end gennemsnitsproducenten per liter mælk, bliver det til over 100.000 kroner ekstra i afregning på årsbasis.

- Vi taler ikke altid så højt om det. Når vi sammenligner os med andre lande, kan vi mærke, at vi i mange år har haft kniven for struben i Danmark og derfor ligger til den gode side med point herhjemme.

Dobbelt bundlinje

Jesper Bang foretrækker at tale om den dobbelte bundlinje. For høj effektivitet er godt både for klimabundlinjen og den økonomiske bundlinje. Her tæller ’the big five’ mest. Der høster han i øvrigt fuldt hus på point. De fem områder i ’big five’ er: Fodereffektivitet, gødningsanvendelse, arealanvendelse (høje udbytter), proteineffektivitet og holdbarhed

- Jo mindre input af jord og foder og gødning, der skal til, og jo længere vi kan beholde køerne, hvor de stadig giver en høj ydelse, des bedre, siger han.

Majsbæltet

Det er med ’big five i baghovedet, det lange seje træk ligger i forhold til kvæg og klimapåvirkning. 
Høje udbytter per hektar er virkelig noget der batter, fordi der går mindre areal til at dyrke en stor mængde foder. 

- Vi kan ikke styre alting. Udbytter svinger fra år til år, men vi ligger nok på en god lokalitet her på Vestfyn tæt på Lillebælt med en vis stabilitet, siger han. 

Jesper Bang fodrer med majs, græs, HP-pulp, rapskage og rapsskrå samt korn og mask. Fedt er der også i foderet.  Græs udgør kun fem procent af ensilagen.

- Forklaringen er, at vi bor lige i majsbæltet på Fyn, hvor majsen klarer sig rigtig godt, siger Jesper Bang. 
HP-pulpen opvejer det indhold af cellevægge, man ville have fået, hvis man brugte mere græs.

Digital fodring

Som så mange andre, bruger Jesper Bang digital fodring. Det er et ’must’ når man skal have helt styr på fodring og forbrug. Input og output.

- Der er nok mange af dem, der ligger lavt på point, som ikke helt ved, hvad de har på lager, og hvor meget, der ender på foderbordet. 

Selv om han ligger blandt de bedste målt på point blandt Arlas mange tusinde andelshavere i forskellige lande, synes han ikke, han gør noget specielt. 

- Jeg gør især, hvad jeg altid har lært, man skal gøre, men jeg ser selvfølgelig også på, hvad der kan forbedres. Heldigvis interesserer mine medarbejdere sig også for Arlas klimatjek. Hvis de ikke også gik op i det, kunne vi ikke nå så langt med det, siger han.