Forskere opfinder metan-renser: Kan blive fast inventar i stalden

Et forskerhold fra Københavns Universitet har udviklet en reaktor, som kan rense luften for metan. Tanken er, at reaktoren skal indbygges i den eksisterende luftrensning, fortæller professor i atmosfærisk kemi, Matthew Stanley Johnson.

Forskere fra Københavns Universitet har måske fundet løsningen på et af landbrugets helt store klimamæssige hovedpiner: Metan. 

Et forskerhold fra Kemisk Institut på Københavns Universitet har nemlig udviklet en reaktor, som gør det muligt at rense luften fra metan, og dermed mindste udslippet fra for eksempel en kvægstald.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse. 

- En stor del af vores udledninger af metan kommer fra millioner af lav-koncentrations kilder som stalde med køer eller grise. Metanen derfra har i praksis været umulig at opkoncentrere eller fjerne. Men vores nye resultat beviser, at det godt kan lade sig gøre i den reaktor, vi har bygget, siger professor i atmosfærisk kemi, Matthew Stanley Johnson, som har ledet studiet.

Projektet er netop blevet præsenteret i Dubai til COP28 og i Washington D.C. for det amerikanske videnskabsakadami, National Academy og Sciences, som rådgiver den amerikanske regering om videnskab og teknologi. 

Man kan brænde metan for at slippe af med det, hvis koncentrationen af gassen i luften ligger over 4 procent. Men de fleste af de menneskeskabte udledninger ligger under 0,1 procent og de er derfor ikke mulige at forbrænde.

UV-lys og klor i samarbejde 

For at kunne rense metan ud af luften har forskerne bygget en reaktor, som for det uindviede øje bare ligner en aflang metalkasse med et hav af slanger og måleinstrumenter. Men inde i selve kassen foregår der en kædereaktion af kemiske forbindelser, som ender med at nedbryde metanen og fjerne en stor del af den fra luften.

- I det videnskabelige studie har vi bevist, at vores reaktor kan rense 58 procent af metanen ud af luften. Men siden vi indsendte studiet, har vi forbedret vores resultater i laboratoriet, så reaktoren nu ligger på 88 procent, siger Matthew Stanley Johnson.

Nøglen til den nye opdagelse er stoffet klor. For ved hjælp af klor og energien fra lys kan forskerne nemlig fjerne metan fra luften langt mere effektivt, end det sker ude i atmosfæren, hvor det typisk tager 10-12 år.

- Metan nedbrydes med sneglefart, fordi gassen ikke er glad for at reagerer med andre ting i atmosfæren. Men vi har opdaget, at vi ved hjælp af lys og klor kan sætte gang i en reaktion og nedbryde metanen omkring 100 millioner gange hurtigere end ude i naturen, forklarer Matthew Stanley Johnson

Næste skridt er stalde, spildevandsanlæg og biogas

Inden længe ankommer en 40-fods container til Kemisk Institut. Den skal blive til en større prototype af den reaktor, som forskerne allerede har bygget i laboratoriet. En ”metan-renser” som i princippet skal kunne kobles til ventilationssystemet i en stald med husdyr.

- Landbrug med animalsk produktion er i dag højteknologiske faciliteter, som i forvejen renser luften for ammoniak. Derfor er det en oplagt løsning at fjerne metanen igennem den eksisterende luftrensning, forklarer Matthew Stanley Johnson.

Det samme gør sig gældende for biogasanlæg og rensning af vores spildevand, som efter kvægproduktion er nogle af de største menneskeskabte kilder til metanudledning i Danmark.

Som forundersøgelse til dette studie har forskerne været rundt i landet og måle, hvor meget metan der siver ud fra kostalde, spildevandsanlæg og biogasanlæg. Flere steder kunne forskernes dokumentere, at store mængder metan lækker ud i atmosfæren fra anlæggene.  

- Danmark er et foregangsland, når det kommer til at producere eksempelvis biogas. Men hvis bare nogle få procent af metanen fra den proces slipper ud, så modvirker det hele klimagevinsten, slutter Matthew Stanley Johnson.

Forskningen er finansieret af en bevilling fra Innovationsfonden til projektet PERMA, som hører under AgriFoodTure. Forskningen er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Arla, Skov og KU spin-out virksomheden Ambient Carbon, som professor Matthew Stanley Johnson har startet og nu står i spidsen for. Virksomheden er startet for at kunne videreudvikle MEPS-teknologien (Methane Eradication Photochemical System) og gøre den tilgængelig for samfundet. 

/emt

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle