Kvægsædskifte kan reducere den årlige CO2 udledning

Langvarige sædskifteforsøg viser, at sædskiftet har betydning for jordens indhold af kulstof. Det kan være et af de greb, landbruget skal ty til for at nå målet i landbrugsaftalen om at mindske udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

Et sædskifte med en tredjedel kløvergræs kan hæve jordens indhold af kulstof sammenlignet med et rent kornsædskifte. Det viser langvarige markforsøg ved Aarhus Universitet, Foulum ifølge professor Jørgen Eriksen.

- Jord indeholder tre gange så meget kulstof som vegetationen og dobbelt så meget kulstof som atmosfæren. Derfor kan selv små ændringer i jordens kulstofindhold have stor effekt på det globale kulstofkredsløb og afbøde klimaforandringer, siger han.

Ved COP-21-klimakonferencen i 2015 introduceredes det såkaldte fire-promille-initiativ med et mål om at øge jordens kulstoflager med 0,4 procent i de øverste 40 centimeter af jorden årligt og dermed reducere den årlige CO2-udledning betragteligt.

Mest i begyndelsen

I forsøgene ved Foulum dyrkede man fra 1986 en tredjedel kløvergræs i et sædskifte på marker, hvor der tidligere havde været et rent kornsædskifte. I de første 20 år steg jordens indhold af kulstof i jorden, indtil der var opnået en ny ligevægt på et højere niveau. Derefter steg det ikke yderligere. I gennemsnit øgedes jordens kulstofindhold med 0,25 ton kulstof om året. Mest i begyndelsen og derefter aftagende.

- Den høje årlige kulstoflagring i de første år er godt nyt i en klimasammenhæng, idet der er brug for virkemidler med en markant og hurtig effekt, siger Jørgen Eriksen.

I 2006 begyndte man på en del af arealet at dyrke kløvergræs i to tredjedele af arealet. Det fik jordens indhold af kulstof til at stige yderligere med 0,2 ton kulstof om året, og der er endnu ikke opnået en ligevægt, hvor stigningen er stoppet.

Halm og efterafgrøder

Som kvægbruger er kløvergræs en relevant foderafgrøde, men ønsker man alligevel en mindre andel af kløvergræs, kan man hæve jordens kulstofindhold ved at dyrke efterafgrøder og nedmulde halm. Det viser langvarige sædskifteforsøg ved Askov Forsøgsstation.

Fjernelse af halm medførte et fald i jordens kulstofindhold, mens nedmuldning af 4 ton halm per hektar per år opretholdt kulstofindholdet i jorden. Nedmuldning af 8 eller 12 ton halm per hektar per år medførte en stigning i jordens kulstofindhold. En ny ligevægt blev opnået efter 10-15 år.

En efterafgrøde i form af rajgræs udlagt i vårbyg resulterede i en forøgelse af kulstof i jorden med 0,21 ton kulstof om året i gennemsnit, indtil der var opnået ligevægt efter 16 år.

Afhængig af jordtype

Ifølge Jørgen Eriksen er effekten af at øge andelen af kløvergræs, nedmuldning af halm og efterafgrøder afhængig af jordens kulstofindhold ved start.

- Ved lavt kulstofindhold er der størst effekt, siger han.

Samtidig understreger han, at det er mindst lige så vigtigt at beskytte jorder med et stort kulstofindhold som at øge kul

stofindholdet yderligere, idet det generelt er hurtigere at tabe kulstof end at opbygge det.