Kvægtop: Koen er ikke en maskine, hvor en skiftet ventil gør den klimaneutral

Klimapåvirkning, brug af ekstraordinær høj likviditet og smittebeskyttelse er blandt temaerne, når sektordirektør Ida M.L.D. Storm og kvægformand Christian Lund aflægger beretning på Kvægkongressen mandag.

Kvæg er aktuelt i skudlinjen i klimadebatten. Hvordan ser I koen i en klimakontekst?

Ida: Som branche og som enkeltpersoner i kvægerhvervet skal vi fortsætte med at forklare, hvorfor mælk er vigtig for human ernæring. Vi skal begrunde, hvorfor vi fortsat skal være her. Og så skal vi samtidig fortælle om det biologiske kredsløb, og at forbrugerne skal se vores landbrug som bidragsydere på flere parametre. Vi leverer fødevarer, men vi kan også levere energi via gødningen.

Christian: Vi kan gøre meget for at reducere koens udledning. Foderadditiver og avl kommer til at få afgørende betydning. Men det er også vigtigt at slå fast, at koen ikke er en maskine, hvor det at skifte en ventil gør den klimaneutral. Det er derfor, at vi også politisk skal argumentere for, at man skal se bedrifterne som helheder.

Hvordan ser kvægbrugerne på klimadagsordenen?

Christian: Vi møder en stor forståelse for dagsordenen og en lyst til at udvikle sig, og at enhver gør sit. Et eksempel er den transformation, Arla er i gang med på afregningsfronten, hvor det, man gør, spiller ind på, hvor meget man får for mælken.

Mælkeproducenterne har økonomisk set haft et godt år i 2022. Hvordan oplever I det?

Ida: Mange har været dygtige til at få forbedret ting på bedrifterne, som styrker robustheden og fremtidssikrer rammerne. Det er forbedringer på kælvningsområdet et eksempel på. Der er også blevet afviklet en del gæld.

Er der noget, som i den forbindelse er blevet overset?

Ida: Vi slår på kongressen endnu et slag for smittebeskyttelse. Det kan både handle om at ændre vaner, men det kan også være nødvendigt med investeringer, som der måske er råd til nu. Eksempelvis at man får flyttet en vej, så transport af gødning, foder og dyr ikke sker på de samme ruter. Det kræver en tur op i helikopteren for at se, hvor man kan forbedre sig.

Hvordan går det med brugen af data i erhvervet?

Christian: Vi kunne godt blive bedre til at bruge vores data til at træffe strategiske beslutninger. Og jeg kunne godt tænke mig en lidt større bevidsthed om værdien af at bidrage med data fra hver enkelt bedrift. Vores fælles data er afgørende, når vi skal forhandle om politiske løsninger, fordi vi kan vise udvikling. Det kan være på dødelighed og medicinforbrug. Derfor nytter det ikke at trække sig ud af fællesskabet. Som ene landmand er man meget lille, men som kæde og branche er vi stærke sammen.

Ida: Vores data er også afgørende for afsætningen af vores produkter. Indkøberne ønsker gennemsigtighed og sporbarhed. De krav bliver ikke løsere på sigt.

Salmonella Dublin fylder fortsat, og flere besætninger smittes. Er det realistisk, at kvægbruget bliver sygdommen kvit?

Christian: Ja, det er bestemt realistisk, og vi tror på, at det sker. Og vi arbejder fortsat på at skabe viden, så flere kan komme fri af salmonella.

Ida: Et eksempel er smitteoverførslen mellem ejendomme. Vi ved fra tidligere forskning, at fugle eksempelvis ikke kan blive smittet med Salmonella Dublin, og derfor findes det ikke i deres gødning. Men i år undersøger Seges, om stære kan flytte Salmonella Dublin med fødderne og dermed være en risiko for smittespredning mellem bedrifter.

Når flere kvægbrug smittes med Salmonella Dublin, betyder det, at flere kalve fra status to besætninger skal eksporteres. Kunne de ikke få lov at blive i Danmark?

Christian: Det er en problemstilling, som vi kommer til at diskutere i værdikæden. På eksportfronten har vi odds imod os, fordi nogle ønsker transporterne reduceret. Men vi skal have branchefællesskabet spillet på banen.

Hvordan går det med udviklingen inden for medicinforbrug og dødelighed?

Ida: På køerne har medicinforbruget været faldende, og faldet er accelereret af kravene om mælkeprøver før behandling. På kalvefronten ser kurven også ud til at gå ned.

Christian: På dødelighed er der plads til forbedring, og det skal vi italesætte. Her tror jeg, at vi skal bringe vores data mere i spil.

Ida M.L.D. Storm om håndteringen af Bovisoft:

Ved årsskiftet stoppede Bovisoft og brugerne skulle over på EasyCow og DMS. Men den proces ramte vi og Seges ikke helt skiven på. Det kom bag på os, at så mange havde Bovisoft som eneste værktøj til indberetning. Derfor er Bovisoft midlertidigt genåbnet, mens der laves de forbedringer af EasyCow, som brugerne har foreslået. EasyCow er tænkt som et supplement til DMS.

Christian Lund om udfordringer med at skaffe arbejdskraft:

Nogle landmænd fortæller fortsat, at de har udfordringer med at skaffe arbejdskraft. Her peger pilen indad, for man har selv ansvaret for at være en attraktiv arbejdsgiver og skabe en arbejdsplads, hvor folk vil arbejde. Man bør se på, hvilke karrieremuligheder man kan tilbyde.

Christian Lund om klimaudfordringen og L&F:

Det er min klare forventning, at vi som samlet landbrugsbranche skal levere på klimadagsordenen. Det er ikke kun kvægbrugets opgave at levere. De andre sektorer skal bidrage, og virksomhederne skal også bringe sig selv i spil. Det er en af de ting, som jeg forventer mig af, at vi har dannet L&F 2.0.

Emneord Kvægkongres 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.