LandboSyd: Mælkeprisen steg - det samme gjorde omkostningerne

Vi ser en rigtig stor spredning på indtjening og på gæld. De to ting følges ikke nødvendigvis ad. Men har du en lav gæld, har du alt andet lige lettere ved at tjene penge. Og du har mindre råd til ikke at være dygtig, hvis du har meget gæld.

Især har du ikke råd til at have områder af din bedrift med et lavt afkast. Dem er du nødt til at forholde dig til med det samme. Derfor skal du kende alle dine omkostninger pr. ko eller pr. kg mælk, så du har et udgangspunkt for at tilpasse,« sammenfattede Carsten Friis, fagchef, Kvæg hos LandboSyd, sit budskab på Kvægkongressen i denne uge.

Hos LandboSyd viser tallene lidt overraskende, at i samme øjeblik mælkeprisen steg, steg også omkostningerne til at producere mælk, og dermed blev den samlede indtjening ikke forbedret i det omfang, man kunne have ønsket.

»Vi kan se, at det blev væsentlig dyrere at producere mælk i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2016, og den stigning burde vi ikke se, fordi foderpriserne fortsat lå lavt,« siger han.

I top med nøgletal

Der har formentlig været nødvendige investeringer og vedligeholdelsesarbejder, der nu kunne gennemføres, men tendensen er så markant, at den også må omfatte dyrere fodring og så videre.

»Man skal vide, hvornår det kan betale sig at lave mere mælk, og for at vide det er man nødt til at følge sine omkostninger nøje. Fodrer man køer dyrere end før, skal der altså mere mælk i tanken,« uddyber Carsten Friis.

Det, der karakteriserer de dygtigste mælkeproducenter med den bedste indtjeningsevne er, som sådan ikke nyt.

»Alle nøgletallene peger i den gode retning. De har en højere ydelse, færre kvier, bedre sundhed og så videre,« som Carsten Friis siger.

Det sætter så fokus på ledelse, fordi man som ejer af især større kvægbrug ikke kan gøre alt selv, men skal have det gjort gennem sine medarbejdere. Derfor skal alle vide, hvad målet er, f.eks. gennem tavlemøder, og der skal følges op for at opnå de bedste resultater.