Landmand: Alle mine medarbejdere bidrager med 1,4 mio. kg mælk om året

Artiklen er skrevet af Claus Solhøj. Artiklen er tidligere ført i Magasinet kvæg i Juli 2019. 

Selv om malkerobotter ikke var kærlighed ved første blik for Henrik Hedevang Haahr og hustruen Anne, da de overtog bedriften Midtgård nær Ølgod med 440 årskøer og syv Lely-malkerobotter 1. januar 2017, lykkedes det i løbet af det første år at komme over 12 ton EKM/årsko leveret til mejeriet.

Derfor blev en planlagt udvidelse med 80 køer mere og et nyt malkecenter med karrusel skrottet. De tre ældste malkerobotter blev udskiftet med to nye Lely A4’ere, da ny beregninger viste samme indtjening som ved en udvidelse, men vel at mærke uden at stifte ny gæld på 15 millioner kroner.

I dag ligger fem af de seks robotter over 2.500 kg EKM leveret til mejeriet, og da fagmagasinet KVÆG besøger Midtgård, mangler den sjette såmænd blot 24 kg i døgnet i at placere sig sammen med de fem andre blandt de knap 100 Lely-malkerobotter i Danmark, som der passerer mest mælk igennem hovedrøret i døgnet og henover året, nemlig mindst 2,500 kg/ døgn i mindst 365 dage.

En af Midtgårds seks robotter har på et år malket 1,07 mio kg, svarende til 2.932 kg/døgn, hvilket er helt i top, ikke bare efter dansk målestok.

»Skal malkerobotter have en berettigelse i et land som Danmark, så skal der altså bare noget mælk gennem boksen. Men når man så kan passe bedriften med tre ansatte og ejeren og lave 5,5 til 5,6 mio. kg mælk om året, er det ikke helt skævt. Det svarer til 1,4 mio. kg pr. mand«, konstaterer Henrik Hedevang Haahr.

Skarp holdopdeling 

En af hemmelighederne bag det gode resultat er Midtgårds holdopdeling i tre hold med hver to robotter samt faste rutiner omkring flytning, så der skabes mindst mulig forstyrrelse på holdene.

De tre hold er ældre nykælvere, ældre køer og et hold med førstekalvs-køerne og små andenkalvs-køer. Der er en kælveafdeling, men intet fælles nykælverhold på tværs af den overordnede gruppeinddeling.

Det sidste hold med førstekalvs-køer og små andenkalvs-køer går i den ældste del af bygningsmassen med madrasser og knap så god plads som i den nye stald med sand i sengebåsene. Men det er ikke kun pladsforholdene, der er skyld i holdopdelingen.

»På den måde er der aldrig en lille førstekalvsko, der pludselig møder en ældre ’etton-ko’. De møder kun ligesindede «, forklarer Henrik Hedevang Haahr. 

Desuden muliggør det et lidt større hold på 135 til 138 køer på juniorholdet mod 120 til 125 køer på de to øvrige hold »Vi kan godt gå et par køer op, hvis der er ro på holdet og ingen framalkningskøer«, siger han. 

Restfoderstyring 

Malkefrekvensen ligger på 2,7 i den nye stald og 2,9 i den gamle stald. Der kan være flere forklaringer på forskellen, blandt andet lejlighedsvise problemer med krybestrøm, men også de unge køers nysgerrighed spiller en rolle. Det betyder så også, at der er betydelige flere afvisninger i robotten i den gamle stald.

»Det er hele tiden en afvejning af, hvor meget vi tør skrue ned for malketilladelsen. Som udgangspunkt har de 4,5 malketilladelser i døgnet først i laktationen. Senere i laktationen styrer vi efter 11 kg mælk pr. malkning for at få adgang til robotten«, forklarer Henrik Hedevang Haahr.

Antallet af mislykkede malkninger er meget lavt, under en procent.
»Og halvdelen af dem er på kendte køer, for eksempel med en patte, som er svær at finde«, uddyber han.

Det har været prøvet at give køerne forskellig forberedelsestid ift. alder og laktationsstadie, men der sås ingen effekt.

Køerne kan i snit hente fire kg i døgnet i robotterne, og den præcise mængde afgøres af ydelse fra 14 dage efter kælvning indtil 10 dage før goldning.
Der laves kompakt fuldfoder og bruges restfoderstyring, så der aldrig er et tomt foderbord.

På Midtgård samles førstekalvs-køerne og de små andenkalvs-køer på et hold - ikke kun af praktiske grunde - i den ældste af staldene med mindst plads, men også for at skåne de små køer ift. de store, ældre køer.

Stabile tal 

Midtgård har i dag fuld servicepakke, men har før ’skruet en del selv’, som Henrik Hedevang Haahr siger. Dengang var der en meget dygtig elev, men generelt er kravet til medarbejderne ikke, at de nødvendigvis er teknisk dygtige.

Men de skal have øjnene og ørerne med sig, så robotproblemer opdages og afhjælpes så tidligt som muligt.

Selv holder han øje med en række tal i det daglige: Antallet af mislykkede malkninger skal være stabilt lavt.

Bokstiden pr. ko skal være ens fra dag til dag, ellers skal der hurtigt sættes ind, og endelig holdes der øje med, om begge robotter på hvert hold har samme besøgsfrekvens, for en forskel her er et tidligt tegn på problemer i anmarch.