Landmand: Efter fem år går det godt, men nu er gården sat til salg

Af Anders Ring

Siden sidste dagbog er efteråret kommet og gået, og vinteren står nu for døren. Den sparkede den nu nærmest ind, synes jeg. Vi havde 10-14 dage med - for danske forhold - hård vinter-/dagsfrost og ned til -14 grader om natten, og alle de glæder, der følger med det: Frossen vandforsyning til pladekøleren, frossen gylle, skrabere, der frøs fast og frosne net på ensilagen.

Vi havde ellers forberedt os med varmekabler og rørisolering på vandet, vinterprogrammer på skrabeanlæg og så videre, men lige lidt hjalp det. Vi måtte muge med minilæsseren, og celletallet steg en smule som følge af det dårligere miljø i sengebåsene i de påvirkede stalde. Men alt i alt synes jeg egentlig, vi slap nogenlunde nådigt fra frosten. Det værste var sådan set at få gang i skraberen ved goldkøerne igen og at samle en knækket kæde i nul grader med gylle-slushice op til begge albuer.

Trælse yverbetændelser

Vi har haft et par trælse yverbetændelser siden sidst, to-tre stykker, og desværre alle på nyindkøbte køer, der dermed ikke har været med igennem vaccinationerne som dem, der har været her længe. Den ene blev slagtet i nat, den anden bliver slagtet i næste uge, og den tredje håber jeg stadig bliver til malkeko igen. Men nu må vi se. Alt i alt synes jeg, at det tyder på, at vaccinerne virker, men det gør nok også, at jeg vil til at vaccinere alle nytilkomne, uagtet hvor i laktationen de er.

Mange kælvninger

Vi er nu midtvejs gennem december, og af de 76 kælvninger, vi skulle have i december, er vi nærmest præcis halvvejs, for der mangler 36. Jeg frygtede, det ville blive et bøvl med syge kalve og stressede medarbejdere - ikke mindst efter Simone, min fodermester, fik nyt arbejde tættere på sit nye hus og derfor gerne ville stoppe med udgangen af november i stedet for udgangen af december.

Men jeg vil nærmest sige, det er gået fantastisk med alle de kælvninger. Vi har fået 18 enkeltbokse mere, så kalvene kan vente lidt længere med at komme i de store fællesbokse. Om det er det, eller om det er varmelamperne, vi er begyndt at hænge op til dem i de første døgn, der gør forskellen, ved jeg ikke, men vi har kun mistet to levendefødte kalve. En, der var syg, allerede inden Simone stoppede, som vi ellers kæmpede noget for, og så en defekt kalv.

Den defekte så egentlig normal ud - det var en BLK-krydsningskalv, hvor koen var gået 14 dage over tid, Jeg havde regnet med, at der kom en elefantunge ud, men i stedet kom der en kalv på cirka 20 kilo ud. Jeg havde en arm i koen for at se, om ikke der var en tvilling, men det var ikke tilfældet. Jeg satte råmælk over til den, og da jeg kom tilbage med den 30 minutter senere, sad øjnene nærmest inde i hovedet på den, som om den var virkelig dehydreret. Efter 1 liter råmælk løb det ud af næsen på den, og jeg fik ikke mere i den. To timer senere, da aftenholdet mødte ind, gjorde den stadig ikke antrit til at rejse sig, og vi blev enige om at aflive den. Jeg ville gerne have haft obduceret den, men tiden var ikke til det, og næste morgen var den frossen.

Gården er sat til salg

Jeg synes, vi er nået rigtig langt med at få en nemmere og bedre hverdag. Jeg synes selv, at jeg har meget mere overskud og bliver ikke stresset, hvis ungerne ikke lige vil ud af døren om morgenen, så jeg er nødt til at køre dem, for at Mette kan nå på arbejde til tiden. Jeg synes også, det går bedre med at blive færdig om eftermiddagen - efter fem år på ejendommen er det rart at være nået dertil.

Om det så bliver til fem år mere, vil tiden vise. I oktober satte vi ejendommen til salg. Grunden til, at den blev sat til salg, er flere: Budgettet for næste år hang ikke så godt sammen med den prognose, som Seges havde ude på det tidspunkt, og jeg synes ikke, at alle de gode ting, vi havde iværksat, siden turnaround-processen blev indledt, kom ned på bundlinjen, Mette er gravid og har termin i slut januar, og ejendomsmægleren mente, at han med 80 procents sikkerhed havde ejendommen solgt til prisen inden jul, hvilket vi syntes var attraktivt.

Sådan gik det så ikke, og nu venter vi egentlig mest i spænding på, hvad det nye år bringer af muligheder. Nu har Seges da opdateret prognosen til noget, der hænger bedre sammen – jeg håber, de får ret.

Rigtig godt nytår til alle!